Historien om Sule Kongen, som den fremgår af:

Særtryk af Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i København, 1894.

Diomeda melanophrys, boende på Færøerne.


Af Knud Andersen.


Forelagt 23de november 1894.


Hr. P. F. Petersen paa Nolsø. Færøerne, sendte mig i Maj Maaned 1894 Meddelelse om, at en Albatros var skudt paa Myggenæsholm, hvor den i over 30 Aar havde levet sammen med Sulerne. Nærmere Oplysninger, navnlig om det mærkelig lange Tidsrum, hvori den var iagttagen, stod den Gang ikke til Hr. Petersens's Raadighed. I Begyndelsen af Juli Maaned modtog jeg Skindet af Fuglen. (Se billederne ved at  klikke her .)
Det viste sig at være en Diomedea melanophrys, Boie, gammel Fugl i meget smukt udfarvet fjerdragt; den var, da jeg fik den, ganske frisk og mønsterværdig skinlagt af Hr. Petersen. Jeg erfarede samtidig, at den udtagne Krop ikke var bleven opbevaret.
Strax efter Modtagelscn af Fuglen sendte jeg til Hr. Petersen et Skema med en Række Spøgsmaal, der tilsigtede at skaffe de fyldigst mulige Oplysninger om Fuglens liv og især om de Grunde, hvorpaa man støttede Paastanden om dens mangeaarige Ophold Paa Myggenæsholm. Svarene herpaa kom til mig i Begyndelsen af November Maaned, ledsagede af et Brev fra Hr. Petersen, hvoraf det fremgaar, at han har sendt mine Spørgsmaal til Myggenæs, hvor de ere blevne besvarede af Hr. S. J. Joensen, der bor paa denne Ø.
242

Det nævnte Spørgsmaalsskema lyder i udfyldt Stand; saaledes:
Nr.8 og 4 ere besvarede af Hr. Petersen paa Nolsø, alle de øvrige af Hr. S. J. Joensen paa Myggenæs.

1. Paa hvilken Dato blev Albatrossen skudt?
     Den blev skudt den 11. Maj.

2. Hvor blev den skudt?
     Den blev skudt i selve Myggenæs Holm, iblandt Sulerne, siddende.

3. Er det Han eller Hun?
     Hun.

4. I sidste Tilfælde, havde den da fuldt udviklet Æggestok?
     Ved at aabne fuglen fandt jeg Æggeblommer næsten fuldt udviklede.

5. Er der mange, faa eller kun én, der have iagttaget Fuglen i 30 Aar?
     Der er mange, der har iagttaget Fuglen i 34 Aar.

6. Har den i al den Tid opholdt sig ved og paa Myggenæs, elIer strejfede den maaske vidt omkring mellem øerne?
     Saa vidt vides, har den i al den tid kun opholdt sig ved og paa Myggenæs Holm.

7. Opholdt den sig hele Aaret rundt ved Myggenæs, eller var det saaledes, at den paa visse Aarstider var borte og kom regelmæssig igen til andre Tider?
     Den opholdt sig kun ved Myggenæsholm fra Foraar til Efteraar, den kom regelmæssig følgende med Sulerne og gik regelmæssig tilbage med Sulerne.

8. Er det sikkert, at der kun var den ene?
     Det antages, at der kun var den ene, efterdi der kun er set én paa en og samme Tid.

9. I bekræftende Fald, og forudsat at Fuglen er en Hun, ved man da, om den alligevel nogensinde har anlagt rede eller maaske lagt Æg?
     Der har ingen set den hverken anlægge Rede eller lægge Æg, men den har kun opholdt sig iblandt Sulerne, saa det kan ikke vides med Vished, fordi der ikke haves megen Omgang med Sulerne fra den Tid, de begynde at lægge Æg, til Ungerne ere flyvefærdige.
243

10. Ved man, hvad Fuglen levede af?
     Nej, det ved ingen.

11. Viste den Tilbøjelighed til at følge efter Skibe eller Baade?
     Den viste ikke Tilbøjelighed til at følge efter Baade, men efter Skibe vides ikke.

12. Var den i Reglen tavs, eller har nogen hørt dens Skrig? I saa fald, kan det da udtrykkes ved Bogstaver eller ved Sammenligning med noget, hvorledes dens Skrig lød?
     Den var i Reglen tavs, man har aldrig hørt den skrige.

18. Er det saaledes, at den, baade boede blandt Havsulerne og saas flyvende sammen med dem, eller søgte den ogsaa Selskab med andre Fugle, og da hvilke? Eller holdt den sig maaske helst for sig selv?
     Den boede sammen med Sulerne og fløj sammen med dem.

14. Er den nogensinde set svømmende?
     Nej.

15. Har man nogensinde før gjort Forsøg paa at skyde den?
     Nej.

16. Var den meget sky, eller lod den sig komme nær?
     Den var ikke skyere end Sulerne.

17. Vidste man i alle de Aar, at det var en Albatros, eller har man først senere opdaget det?
     Man har ikke vidst, at det var en Albatros førend først nu, efter at den var skudt.

18. Er der nogen, der kan huske bestemt, hvornaar Fuglen første Gang saas ved Færøerne? - elIer hvorfor paastaar man, at det netop er omtrent 30 Aar siden, ikke Mindre og ikke mere?
     Det kan kun siges med Sikkerhed, at den for første Gang saas paa Myggenæs Holm i April eller Maj 1860, saa det er i Aar1894 34 Aar siden, den iagttoges for første Gang.
244

19. Ved man, om Fuglens Fjerdragt har skiftet Udseende i denne lange Tid? Om den f. Ex, for mange Aar siden var mørkere farvet?
     Den har kun haft ens Farve i hele den Tid, den er iagttagen.

20. Er det muligt at fortælle andet og mere om Fuglen, end hvad her er spurgt om?

     Det sidste Spørgsmaal var ubesvaret. --- Hr. Petersen sendte mig desuden følgende Brev, som han havde modtaget fra Hr. Joensen samtidig med Svarene paa ovennævnte Spørgsmaal:

Myggenæs, den 13. Oktober 1894.

     I Anledning af, at der kom nogle Spørgsmaal om Albatrossen til Myggenæs, skriver jeg dette. Da vi, ikke vare hjemme, bleve Spørgsmaalene tilbage paa Myggenæs, da Skibet gik afsted ..... Hermed sender jeg Spørgsmaalene til Dem besvarede, at De kan rette Dem efter, hvad her er skrevet.
     Der er ogsaa et andet Brev kommet *) med Spørgsmaal om Albatrossen, men ikke tll mig, som lyder paa lignende Maade, og jeg vil fortælle Dem, at disse Spørgsmaal vil have Navne paa nogle af dem; der har set Fuglen i den lange Tid, og helst paa den, der har skudt den. Den blev skudt af Johannes Frederik Joensen og set af Samuel Joensen, Jacob Jensen, Jacob Jacobsen, Hejne Jørgensen, Joen Joensen den yngre; Joen Abrahamsen, Poul Abrahamsen, Jacob Isaksen, Daniel Joensen; de og flere have set den uafbrudt i 34 Aar.

-----------------------------------------------------------------
*) Det her omtalte Brev er sendt af Vicekonsul Bergh. i Thorshavn til Pastor Johansen paa Vaagø, og af denne atter til Myggnæs, jvf. pp.247-248.
245

     Endvidere skal jeg fortælle Dem, at i Aar 1891 blev i September Maaned en mærkelig Sulunge fangen; den var lysere graa end Sulungerne og havde Næb omtrent som Albatrossen, Vingerne lignede Sulernes, og alle forundredes over den Sulunge, og de troede da, at det var Ungen til, den Fugl. Man vidste ikke, at det var en Albatros, førend den var skudt; de gamle kaldte den Sulkongen.

Samuel Johannes Joensen.

     Disse to Skrivelser give al væsentlig Underretning. Jeg har ikke betænkt mig paa at gengive Hr. Joensen's Svar og hans Brev i deres Helhed; baade deres Form og deres Indhold vise, hvor paavirkede hans Ord ere, og hvor nøjagtig og samvittighedsfuldt han har røgtet det Hverv at nedskrive hvad han vidste og intet derudover. -----
     Længe før jeg modtog de her anførte Svarskrivelser, tilbød den britiske Vicekonsul i Thorshavn, Hr. L. Bergh, mig sin værdifulde Bistand til at skaffe Oplysninger i Sagen. I følgende Brev meddeler Hr. Bergh mig Udfaldet af denne sin Virksomhed:

Thorshavn, den 22. Oktober 1894.

     Deres Brev af 18. f. M. har jeg modtaget, og er det mig en Fornøjelse at Meddele Dem de Oplysninger, jeg hidtil har kunnet faa.
     Jeg har været saa heldig at træffe en meget paalidelig Mand fra Myggenæs ved Navn Jacob Isaksen, Kongsbonde paa Øen, 50 Aar gammel. Han erklærede for mig, at han var fuldstændig vis paa at Albatrossen havde været mindst 3O Aar paa Myggenæs; thi han var henimod 20 Aar, da han saa den og hørte folk tale om den; siden den Tid har han set den hvert Aar. Den fløj regelmæssig bort med Havsulerne om Efteraaret og kom tilbage med dem om Foraaret.
     De er aldrig set flere end denne ene.
     Den har aldrig bygget Rede og aldrig lagt Æg.
246

     Den opholdt sig, mellem Su1erne i Bjærget, men disse flyttede altid til Side for den, naar den nærmede sig dem, og efter hans Forklaring synes den kun at være taalt af dem; den stod ikke i noget venskabeligt Forhold til dem.
     Han har aldrig set den flyve ind over Øen, derimod ofte set den flyve over Havet, men aldrig dykke.
     Man har aldrig villet skyde den, men derimod prøvet paa at tage den levende, hvad aldrig vilde lykkes; thi naar Folk om Natten gik i Fuglebjærget, var den altid vaagen, blev sky, naar man nærmede sig den, og fløj bort; medens Sulerne derimod sov og kunde tages pas Rederne.
     En ung Mand fra Sørvaag Vaagø, nu gift paa Myggenæs, ved Navn Hans Pauli Hansen, saa den i Sommer sidde paa et fremspringende Klippestykke, han lagde an paa den, uden egentlig at have til Hensigt at skyde den, men uagtet det var på meget langt Hold, ramte han den, og den styrtede død ned.
     Ellers vidste han intet om Fuglens Levevis og Færd.
     Det er sikkert hævet over al Tvivl, at Fuglen har været paa Myggenæs i mindst 30 Aar; jeg mindes ogsaa tydelig, at jeg ikke længe efter at være kommen her til Thorshavns Realskole for over 27 . Aar siden hørte Tale om "Sulekongen", som er det Navn, hvorunder den almindelig gik.
     Da det er meget sjældent, at Myggenæs folk kommer her til Thorshavn og om Vinteren saa godt som aldrig, har jeg tilskrevet Præsten i Vaagø Præstegjæld, for at Han mulig kunde skaffe yderligere Oplysninger, men desværre kommer han ikke til Myggenæs før næste Sommer. Han har imidlertid sendt de af Dem stillede Spørgsmaal til en paalidelig Mand paa Øen, men hvornaar jeg vil modtage Svaret paa dem, er meget ubestemt.
     Jeg sender Dem derfor foreløbig foranstaaende i Oplysninger og skal, saa snart jeg faar mere at vide,tilskrive Dem .....
Louis Bergh.
247

     Det ses, at kun paa et enkelt, underordnet Punkt stemmer denne beretning ikke overens med Hr. Joensens: Navnet paa den der skød Fuglen, angives forskelligt. --
     Men selv denne lille Uoverensstemmelse blev, hurtigere end ventet, bragt ud af Verden. Allerede i December modtog jeg fra Hr. Vicekonsul Bergh de gennem Pastor Johansen paa Vaagø indhentede Oplysninger. De hidrøre fra en Mand paa Myggenæs, Hr. Joen Abrahamsen, én af dem, der i mange Aar have set Albatrossen, og lyde i det væsentlige saaledes:

     1. "Sikkert er det, at den for første Gang blev iagttagen i 1860 af 12-14 Mand, som om Foraaret søgte Sulerne paa Myggenæs Holm. Den er jævnlig set hvert Aar siden af flere Personer, nemlig af dem, som har været og fanget Sulerne i Holmen, og at dette Aaremaal ikke er paa Slump, ses af, at Kongsbonden Jacob Joensen i 1860 saa den for første Gang, da han var efter Sulefangsten Aaret efter, som han var konfirmeret."
     2. ,,Fuglen har ikke været efterstræbt i den hele Tid med Bøsse, men blot paa samme maade som Sulerne om Natten, men da den ikke er truffen blandt Sulerne om Natten, er det mislykket; men da den altid om Morgenen igen er set blandt Sulerne, har man en gang allerede fanget. den med blotte Hænder; ligeledes er den enkelte Gange bleven efterstræbt (og omtrent fangen) med Flejestang. Men største Grunden til at den ikke saa meget har været efterstræbt, er, at den altid har opholdt sig blandt Sulerne, og da de Fugle som bekendt fra Unge til Gamle flere Aar skifte farve, lignede den den ene Slags Suler en hel Del paa Farven, men ikke paa Vinger og Næb. Hvorfor den af de fleste udraabtes til at være en fremmed Sule, for Albatrosser havde de aldrig hørt noget om."
     [3. Beretningen om For- og Efteraarstrækket gentages.
     4 . Man har kun set én Albatros.]
248

     5. "Om den har bygget Rede eller lagt Æg, kan ikke vides med Vished; man antager, at den ikke har gjort det, for ingen har set det; men alligevel færdes ikke Folk gærne blandt Sulerne, fra den Tid de lægge Æg, til Ungerne ere omtrent flyvefærdige."
     6. "Set er den af mange, bl. a. af Jacob Jensen, Kongsbonde, Odelsmand Jacob Jacobsen den ældre, Joen Joensen, Joen Abrahamsen, Jacob Isaksen, Samuel J. Joensen. Skudt blev den af Johannes Frederik Joensen; de ere alle af Myggenæs." [Det sidste Navn er uden Tvivl det rigtige; Hr. Vicekonsul Bergh har senere faaet det bekræftet paa anden Maade.]
     7. "Om Levevisen, navnlig Føden, er ingen i Stand til at oplyse; men dens Færden har været afvexlende omkring Holmen; i de første Aar opholdt den sig mest paa den nordlige Side af Holmen, hvor Sulen er mest, men nu i den senere Tid har den mere opholdt sig ved den vestlige Ende af Holmen, hvor Sulen er mindre; hvor den endelig blev skudt, siddende blandt Sulerederne, med Baad neden under."