Om husdyrene på Mykines
Der har dog også været forsøgt med geder og kaniner, men der er ikke nogen af disse arter i øjeblikket.
Fårene på Mykines
Der er mange får på Mykines. Efter de gamle regler er der 1200 moderfår på Mykines, fordelt på de fire "Haugeparter", udmarksdele, Heimangjógv, Líðarhauge, Borgardalur og Kalvadalur samt Holmen.På grund af sygdomsfrygt, har det i mange år været forbudt at flytte levende får fra ø til ø, men det er nu blevet tilladt efter ansøgning. Fårene på Mykines har således i mange år været isolerede. og det har naturligvis gjort det vanskeligt at drive et ordentligt avlsarbejde. Fårene på Mykines stammer fra Island og Skotland. Enkelte moderfår har horn.
De aller fleste får går ude hele året, medens nogle private får står i stald om vinteren, ligesom nogle væddere tages ind fordi de, efter at have gjort deres pligt blandt moderfårene, er for afkræftede til at klare sig ude resten af vinteren. De væddere der er lidt bedre i stand, går i Lamba om vinteren, hvor græsset er specielt godt og langt, formentlig forårsaget af den rigelige gødskning dér, foretaget af lunderne i løbet af deres ynglesæson.
Billeder af får fra Mykines
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Køerne på Mykines
Der har været en speciel færøsk race. Den var ikke ret stor, båsene var ikke mere end 1,6 meter lange, men denne oprindelige race er siden blevet opblandet med kvæg fra især Norge, men også Island, Sverige og de sidste år også Danmark.I gamle dage, i 1930'erne, var der op til omkring 40 malkekøer på Mykines. De gik i udmarken om sommeren, blev malket derude af malkepigerne, der både morgen og aften gik ud for at malke. De mange køer har dog langt fra haft en mælkeproduktion af en størrelse, der nærmer sig moderne køer. Fra 1937 til 1969 er mælkeproduktionen på Færøerne steget fra ca. 1700 kilo pr år til ca 3200 kg pr. ko.
Men der er ingen tvivl om at køerne har haft enorm betydning for befolkningens ernæring, specielt hos børnefamilierne. Man har dels drukket mælken frisk, men også lavet ost, smør og tykmælksprodukter. Og når kørerne blev slagtet, var der naturligvis også en masse kød.
Senere er det blevet mere almindeligt, at køerne blev lukket ud om morgenen om sommeren og de har ofte selv søgte ned mod bygden om aftenen, for at blive malker og stå på stald om natten.
Tidligere stod køerne i beboelseshusenes kældre om vinteren og bidrog med deres kropsvarme til at gøre det lidt mindre fodkoldt i husene, men således er det ikke mere, idet der nu kun er en hustand der har kvæg på Mykines.
Et specielt fænomen på Mykines var okserne på Holmen. Græsset på Holmen havde ord for at give et specielt velsmagende kød. Det var et både besværligt og farligt at holde okserne på Holmen. For før broen over Holmgjogv blev bygget i 1909, måtte man fragte okserne ud til og hente dem i robåde. Marie Skylv Hansen har i Gamla Gøtur, bind 1 beskrevet en sådan tur, hvor man hentede okserne på Holmen, siden roede /sejlede dem til Sørvagur og siden drev dem over fjeldene til Tórshavn.
I 1930'erne blev kødet fra okserne på Holmen forarbejdet til konserves af den fremsynede Mykinesbeboer Joensen, faderen til maleren Samal Joensen Mikines.
Billeder af køer og kalve fra Mykines
 |
 |
 |
 |
Hestene på Mykines
Der har gennem mange år været heste på Mykines. Der har været gamle regler for, hvem der måtte have hest i de forskellige Haugedele. Man skal have et vist areal for at have lov til at holde hest. Hestene har mest været brugt som lastdyr, når der skulle hentes tørv, når man skulle på fjeldet for at fange får, især i de østligste Haugedele Kálvadalur og Borgardalur. Hestene har også været brugt som trækdyr og i nyere tid som rideheste, især af børnene om sommeren.Der findes en gammel Færøsk hesterace og det menes, at den ene af de heste, der i øjeblikket græsser på Mykines, er af denne race. De gamle heste var forholdsvist små og hårdføre. De andre heste, der finde på Mykines nu, er blandinger af islandske og norske heste, blandt andet norsk fjordrace.
Hestene er meget hårdføre og klarer sig selv uden fodertilskud hele året ude i Haugen. De er om vinteren meget langhårede og holder mærkeligt nok ofte om vinteren til højt oppe i Haugen, også helt oppe på Knukur, 560 meter over havet. De kan i snevejr skrabe sig ned til græsset med deres hove.
Billeder af heste og et lam fra Mykines
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Hundene på Mykines
Der har vel været hunde på Mykines lige så længe som der har været mennesker. Hundene har været brugt til at hjælpe med til at drive fårene sammen.Der har i årenes løb været mange forskellige slags hunderacer på Mykines, men der har været en tendens til, at der nu er mere og mere bordercollie blod i hundene. Der har i det hele taget de sidste år været større interesse for at avle og dressere gode fårehunde overalt på Færøerne og den færøske hundebestand er også de sidste år blevet fornyet ved indførelse af hunde fra Skotland.
Nogle af beboerne på Mykines er medlemmer af den færøske fårehundeforening, der jævnligt holder konkurrencer for fårehunde. Og nogle hunde fra Mykines har da også været pænt placeret ved disse konkurrencer. Der har også været holdt konkurrencer på Mykines, med deltagelse fra andre øer. En af Mykines beboere har haft mange hunde til træning og fået nogen glimrende fårehunde derud af.
Den færøske fårehund er overvejende bordercollie, en hunderace, der regnes for at være blandt de mest intelligente hunderacer. Og det tror man gerne, når man har set dem, dels under træning, men også når fårene skal drives sammen. Det at man har fået gode og veltrænede hunde, har også medført, at de gamle "skipanir", regler for, hvor mange mennesker man skulle være, for at få fårene samlet i de forskellige haugeparter, nu slet ikke gælder mere, fordi de gode hunde, hver især gør arbejde svarende til flere mennesker.
Fårehundene på Mykines er flest lette og elegante, som regel langhårede, mest sort og hvidbrogede hunde, med et godt og venligt gemyt, der er livlige og som er gode ved børn. Og de har en fabelagtig kondition. Kan løbe langt og længe og tage stejle stigninger som ingenting.
Det er som om hundene har en fornemmelse af, at der skal drives får, når de ser mændene gøre sig til rede med reb og stav for at tage ud i Haugen. Og man har det tydelige indtryk, at hundene elsker at jage får, for de er fulde af liv og utålmodig forventning, når de skal med i udmarken eller til træning.
Billeder af hunde fra Mykines
 |
 |
 |
 |
 |
Kattene på Mykines
Før i tiden havde vel så godt som hver eneste familie en kat. Og kattene var gode musefangere.På Mykines havde man før i tiden, indtil 1998, en særlig katterace, der var særegne ved at have en meget udtalt 5'te tå, især på forbenene. Det mindede meget om benene på den norske lundehund, der også har ekstra tæer og blev anvendt på Lofoten i Nordnorge til at krybe ind i lundernes huler og fange dem dér.
Men siden den sidste "rigtige" Mykines kat døde, har der kun været en eller to "almindelige" huskatte i bygden.
Hønsene på Mykines
I gamle dage havde så godt som hver eneste familie et lille hønsehold. Nogen gange havde man selvstændige hønsehuse, men oftest havde hønsene bosted i kælderen, eventuelt i den del af kælderen, hvor der var for lavt til ko og får. Hønsene har været lukket ude om dagen og i en vis udstrækning selv kunnet finde til dagen og vejen, i hvert tilfælde om sommeren, men har også taget for sig af husholdningsaffald, som for eksempel teblade og kartoffelskræller.Billeder af høns fra Mykines
 |
 |
 |
 |
 |
Ænderne på Mykines
Der har i mange år været holdt ænder på Mykines. Det har været forskellige blandingsformer af tamænder, der har gået frit om dagen, men lukket inde om natten.For nogen år siden blev der forsøgt med regulært andeopdræt i større stil på Mykines, men blandt andet på grund af de strenge veterinære bestemmelser, var det ikke muligt at fortsætte dermed, selv om det jo var en god indtægts- og beskæftigelsesmulighed for netop en så afsides ø som Mykines.
Billeder af ænder fra Mykines
 |
 |
 |
Gæssene på Mykines
Det er først inden for de sidste årtier, at man har haft gæs på Mykines. Nu har flere af de fastboende små gåseflokke, der som regel består af blot et gåspar og udbyttet er så de gæslinger, der når at blive udklækket og vokse op i løbet af en sommer og et efterår.Der har været en særlig færøsk gåserace, som mindede meget om grågæs, men var mindre og lidt anderledes farvet. De gæs der nu om dage holdes på Mykines, er alle "almindelige" tamgæs, selv om der i vinteren 2005/2006 også blandt gæssene opholdt sig vilde grågæs og kortnæbbet gås.
Billeder af gæs fra Mykines
 |
 |
 |
 |
 |