Mykines Guide

Gode råd for færdsel på Mykines Guide for en tur til Mykineshólmur Guide for en tur i Haugen, til Stenskoven og Knukur Vardestier

Gode råd for færdsel på Mykines

Husk at fortælle, at Du er taget på fjeldtur -og hvorhen
Vær klædt på efter vejret; husk at det er omskifteligt
Vis respekt for vind og vejr -især tågen
Medbring fløjte, kort, kompas og lidt at spise
Hold Dig til vardestier og gå ikke over dyrket græsmark
Husk at lukke låger og led efter Dig
Lad får, fugle og planter få fred
Pas på løse sten, især hvis I er i flok
Lad intet affald ligge tilbage
Hunde må ikke medbringes i fjeldet

Guide for en tur til Mykineshólmur

Stien ud til Holmen er privat og har derfor ikke ingen varder. Man kommer helt tæt på lunderne, som dog ikke bør forstyrres.
Følg den veltrådte sti op til kanten af fjeldet.
Mindesmærket blev rejst i 1939 til minde om forliste fiskere fra Mykines. Tavlerne med deres navne befinder sig nu i kirken. Foranledningen til rejsningen af mindesmærket var at 9 mænd fra Mykines i 1937 forliste med trawleren Neptun under fiskeri ved Island.
Stien går over fjeldkammen og ned ad fjeldet "í Lamba", som er et af Færøernes bedste lundeområder, hvor der fanges et stort antal lunder.
Broen til Holmen kaldes Atlanterhavsbroen og er den tredie i rækken efter at den første blev bygget i 1909 i forbindelse med etableringen af fyret på Holmen.
Nordsiden af Holmen og de fritstående drenge "Flatidrangur" og "Pikarsdrangur" er de eneste steder på Færøerne, hvor sulerne ruger.
Fyrtårnet er bygget i 1909 og ligger på det vestligste punkt på Færøerne.
Betragt sulekolonierne på hjemvejen. Varighed: 2 timer ud til fyret og hjem igen i normalt gangtempo uden pause. Sværhedsgrad: Middel. Stien er stejl og man skal ikke lide af højdeskræk, når man skal over fjeldkammen og ned ad fjeldet. Husk at lukke lågerne.

Vejledning for en tur i Haugen (Udmarken) på Mykines

Følg vejen op gennem først indmarken, siden udmarken mod øst, til man kommer til en bro over åen. Lige før broen skal man til venstre passere en låge for at komme videre op i Haugen. Her kan man vælge at gå tæt på åen eller følge hjulsporene, der ligger mere nordligt og som, afhængige af føret, ofte er nemmere at følge.
Almindelige kjover
Området man først kommer igennem hedder Djupidalur og her ruger de almindelige kjover i et større område, der strækker sig fra nord til syd nedenfor bakken mod øst. Kjoverne ruger ret spredt med udtalt territoriehåndhævelse. Og alle, andre kjover, andre fugle såvel som mennesker bliver frygtløst angrebet med hurtige dyk ned over de formastelige krænkere af territorierne. Virker denne taktik ikke, prøver kjoven at spille syg. Kravler og humper med hængende vinger og ynkelige skrig, for at lokke én væk fra rede eller yngel. Følger man kjoven, vil den før eller senere gå på vingerne i sin vante hurtige og kraftfulde flugt og man er i hvert tilfælde kommet længere væk fra, hvad den vil beskytte.
Tindargjogv
Går man videre op, skal man følge det vestligste, nordgående hjulspor til man får en højderyg på højre hånd. Her har man udsigt over havet mod nord. Når hjulsporene begynder at dreje mod øst, skal man fortsætte lige frem og kun 50 til 100 meter fra sporene kommer man nu til den øverste ende af Tindargjogv.
Har man i stedet fulgt åen, skal man følge den nordligste gren af denne op gennem en flad dal, der efterhånden drejer mod nord. Gå videre op, så man har et kantet højdedrag mod øst og en fladere bakke mod syd. Kryds hjulsporene og gå helt frem til nordkanten. Herefter er man lige ved øverste ende af Tindargjogv.
Tindargjogv er en imponerende gjogv, der strækker sig helt ned til havet. Man ser i gjogvens sider flere meget røde tuflag.
Storkjover
På vejen fra de almindelige kjovers område og herop, er man måske også blevet angrebet af storkjoverne. Dette område har gennem nogle år har været yngleterritorie for et storkjovepar og det kan være et ret så ubehageligt møde, for storkjoven er en stor og kraftfuld fugl, der med volsom fart slår ned over en fredsforstyrrer og nogen gange ikke viger tilbage for at ramme fredsforstyrreren i hovedet, hvilket kan være ret så smertefuldt.
Stenskoven
Efter at have nydt udsigten og Tindagjogv, skal man søge tilbage til hjulsporet og følge dette, til det hører op. Går man herfra lidt længere mod øst, kommer man til kanten af Korkadalur. Her skal man gå mod syd og opad og følge kanten, hvor man så lidt længere fremme får udsigt til Stenskoven. Gå helt hen til kanten og nyd udsynet til disse imponerende 20 til 30 meter høje basaltsøjler og den samtidige smukke udsigt over Korkadalur mod nord.
Gå videre op ovenfor Stenskoven på det ret flade og jævne terræn, som nu strækker sig op mod Knukur.
Hjejler
I dette flade område mod syd kan man være heldig at se og høre hjejlerne, der plejer at holde til heroppe.
Antennehuset
Gå videre op mod Knukur og antennehuset og de forskellige antenner. Den nordligste og lavest beliggende mast er det for lufttrafikken over Nordatlanten til Island og Grønland meget vigtige radiofyr. De øvrige er for radio og TV til Mykines Bygd, radio og mobiltelefoni. Endvidere er der antenner for indflyvningen til Vagar lufthavn. Det hele forsynes fra det rødbrune hus. Lige neden for dette er der et par rør, hvor der løber det dejligste kildevand. Kilden blev fundet i forbindelse med bygningen af antennehuset og sparede transport af mange liter vand til støbningen af huset.
Fra antennehuset kan man gå op gennem uren langs kablerne, der er gravet ned, men sine steder kan ses. Til sidst kommer man op på det ret flade område, hvor de øverste antennemaster står.
Knukur
Helt mod øst på dette område ses mod nord lige på kanten ned mod Kalvadalur de øverste afrundede sten, der er Mykines højeste punkt, 560 meter over havet.
Går man lidt længere mod øst, kommer man til en storslået udsigt over Borgardalur ind mod Sørvagur. Herfra kan man i klart vejr se 9 af de færøske øer, medens man står på den 10.ende. Mod nord ser man det nordligste af Streymoy med Mylingur. Derefter mod syd på Streymoys kyst Snubbin og lidt længere mod syd ind til Saksun. Derefter ser man Vágar, toppen af Koltur, Hestur, Sandoy, Skuoy, Stora Dimun, Lítla Dimun og sydligst Suðeroy.
Tilbageturen
Herefter kan man gå mod syd ad den fine jævne bakke, til man kommer ud til kanten med de stejle fjelde på sydsiden af Mykines. Her går man så nedad mod vest langs kanten og tilbage mod Mykines Bygd. Lidt mod vest kommer man forbi Tvillingsgjogv, hvor der er en flot udsigt ned gennem gjogven til Borðdrangur.
Videre mod vest langs kanten er der smukke udsigter til Innaranes, Heimarenes, Gásdalsmuli, Íralið og Uldalið. Der er på vandringen mod vest flere ret stejle bakker og man kan både gå helt ude ved kanten langs hegnet eller lidt længere inde på øen, hvad der er lidt nemmere.
Tørvehuse og "Engelskmændenes hus"
Man passerer flere ret flade områder og man kommer forbi en del gamle tørvehuse.
Til sidst kommer man ned på det store flade område, som er den sydlige del af kjovernes yngleområde og helt mod vest kan man se ruinerne af den radarstation, englænderne byggede på Elisaklettur under krigen.
Går man herfra videre mod vest, kan man se en lille dæmning og en lille sø, hvor børnene før i tiden sejlede med modelskibe.
Går man herfra videre mod vest skal man passere et hegn og et stendige, hvorefter man kommer ud til en hammer, hvorfra man har en fin udsigt over Bygden og Mykines Holm. Man kan herfra søge enten helt mod syd til man er på kanten af Hellisgjogv og derfra gå ned ad en ret stejl sti mod det nye fårehus i Indmarken eller mod nord ned mod åen langs stengærdet, til man kommer til en låge, hvorfra der er en sti gennem Indmarken langs åen til Bygden.
Varighed mindst 3 timer i normalt gangtempo uden pause og under forudsætning af rimelig kondition. Der er nogle stejle og bratte steder, specielt hvis man følger kanten helt mod syd på hjemvejen og man skal holde sig vel fri af de, nogen steder, løse kanter til de bratte områder mod både nord og syd.
Bliver man overrasket af tåge, er det sikreste at søge ned mod åen, der løber midt i den store skålformede Hauge, som udgøres af Heimangjogv nord for åen og Liðarhauge syd for åen og følge åen nedad. Eller også skal man følge hjulsporene. Der er både de hjulspor, der er brugt til opgangen i denne beskrivelse, eller de syd for åen liggende hjulspor, der benyttes ved kørsel til Borgardalur.
Sværhedsgrad: Middel.

Vardestier

På Mykines er der velafmærket ud til Holmen med gule og røde stave, medens varderne i Haugen er få og spredte og ikke uden i godt vejr kan bruges til at gå efter, da de står med for lang afstand imellem sig, hvis det bliver tåge.

På de andre færøske øer er vardestierne ældgamle stier, der forbinder bygderne, inden man fik veje og måtte gå mellem bygderne. De blev da benyttet, enten man skulle til ting eller i nærmeste kirke til gudstjeneste, til barnedåb eller til bryllup og til slut blev man båret i kiste.
Stierne er afmærket med varder, som også er ældgamle. Som i nabolandene viser de, hvor stien er, så den gående ikke farer vild.
Alle har ret til at færdes på de offentlige stier, men efter gældende lov er det ikke tilladt at forlade stien og gå i opdyrket land, ej heller i udmarken uden ejerens tilladelse. Det er ligeledes ulovligt ikke at lukke låger og led efter sig.