Riden i tilbagegang
Oversættelsen bringes med tilladelse af forfatteren, december 2007
Fugletælling Den mest almindelige mågeart Situationen i de nordlige have Ujævne år Ingen unger de sidste to år Bestanden i ubalance Fødemangel For lidt tobis
Fugletælling
Ridebestanden omkring Færøerne aftager, fordi der kommer for få unger på vingerne. De sidste fire år har været ualmindelig dårlige for riden. Årsagen er formentlig, at der for for lidt føde, specielt for lidt af tobis.Kun 55 % af rideparrene plejer at få en unge i normale år og det er for lidt til at holde bestanden i balance. Men en del af de unger, der kom på vingerne i de gode år 1999 - 2002, er nu en del af ynglebestanden. Derfor er der mulighed for, at ridebestanden kan komme på fode igen.
Den mest almindelige mågeart
Riden er en mågeart og den mågerart, der er flest af i hele verden. Tillige er riden den mågeart, der har de bedste egenskaber til at yngle i bratte klippevægge. Her bygger den en stærk rede af jord, ler, gras, og andet, som den "limer" til fjeldet. Den vender tilbaget til samme redeplads år efter år, men bygger alligevel en ny rede hver gang, idet reden som regel også er forsvundet i vinterens løb. Riden er også den mågeart, der klarer sig bedst på det åbne hav. Selv om den ikke kan dykke, finder riden al sin føde i havet. Den kan komme omkring en halv meter ned under havoverfladen. Derfor lever den mest af fiskeyngel, som befinder sig lige under havoverfladen, især tobis og andre levende skabninger, som den finder i vandskorpen. Herudover tager riden føde ved fiskesskibene, både det der kommer op sammen med trawlet og det der bliver smidt ud som fiskeaffald.
Situationen i de nordlige have
Bestanden af rider er i aftagende i de fleste fuglebjerge i de nordlige have og andre steder. Og Færøerne er ingen undtagelse. For at foretage en fælles vurdering at tilstanden, er søfuglegruppen i CBird, Circumpolar Seabird Group gået i gang med at inddsamle alle de oplysninger om riden, som fugletællere ligger inde med. Fiskirannsóknarstovan repræsenterer Færøerne i denne gruppe, der er underlagt organisationen CAFF, Conservation of Arctic Flora and Fauna.
Ujævne år
Før i tiden var det almindeligt at fange rideunger til menneskeføde omkring Ólai, hvor ungerne var ved at være flyvefærdige. Men denne fangst har været yderst begrænset de sidste 50 år, blandt andet fordi der mange år har været få unger. Siden 1988 har det været optalt, hvor mange unger, der i gennemsnit er udruget og kommet på vingerne for hver rede i Høvdanum på Skúgvoy. Der findes også tal for 1982 og 1986. Disse tal viser, at der er meget stor forskel på, hvordan ynglesucceen har været de enkelte år.
Ingen unger de sidste to år
Riden lægger ofte to æg, så i de gode år, er der i gennemsnit mere end en unge i reden i gennemsnit. Det er dog sjældent sket siden tællingerne begyndte. Derimod er det flere gange sket, at der ikke er kommet nogen unger på vingerne. Det ser ud til, at disse år bliver tætteret og tættere. Det første år, hvor der kun kom få unger, var i 1992, derefter gik der 4 år, før det igen gik galt i 1997 og 1998. Det var første gang, at to dårlige år kom i træk, men allerede 4 år senere kom fem år i træk, 2003 til 2007. De to sidste år er der ikke kommet en eneste unge på vingerne.Medens optællingerne før 2001 var stikprøver, er hele området siden 2001 talt og alle reder og unger registreret. Det giver en bedre indsigt i, hvordan bestanden er aftaget. Antallet af flyvefærdige unger er aftaget fra 6.700 ned i 0 på tre år og antallet af reder er faldet til knapt halvdelen. Bemærkelsesværdigt er det, at det kun er i de helt gode år 2001 og 2002, at riderne har klaret at få 2 unger på vingerne. I et gennemsnitligt år klarer de fleste par kun at få en unge og oftest dør den anden unge kort tid efter at den er udklækket.
Bestanden i ubalance
Man regner med, at i gennemsnit dør 15 % af ridebestanden hvert år, så når der ikke kommer nogen unger på vingerne flere år i træk, så aftager bestanden hurtigt. For at holde bestanden i balance, skal 70% af parene have fået en flyvefærdig unge hvert år, for mange individer dør, inden de er kønsmodne. I de 21 år vi har tal fra, har i gennemsnit kun 55 % af parene fået en unge hvert år og det er for lidt til at holde bestanden vedlige. Riden lægger først æg, når den er 5 år gammel, så en del af de unger, der blev udruget i de gode år 1999 - 2002, er nu en del af ynglebestanden. Der er derfor mulighed for, at ridebestanden kan komme sig igen, hvis omstændighederne igen bliver bedre.Den samlede færøske ynglebestand blev første gang talt i 1987 og da var der 230.000 reder. 10 år senere var antallet kommet ned på 160.000. Sommeren 2007 bliver optællingen gentaget og da får vi at vide, om tilstanden er lige så kritisk andre steder på Færøerne, som resultaterne på Skuoy tyder på.
Fødemangel
Årsagen til at så få rideunger kommer på vingerne er formentlig fødemangel. Denne fødemangel har riderne været udat for længe, for når riderne har skullet bygge rede i maj måned, er der blevet bygget færre reder, end man skulle have ventet. Forminskelsen i antallet af reder svarer til, at der ikke er kommet nye ynglefugle til bestanden, men helt så galt er det formentlig dog ikke. Der kan være flere årsager til, at riderne ikke har fået nok føde. Føden kan gå så dybt i havet, at riderne ikke har kunnet nå den. Den kan også have været så langt fra land, at det har været for langt at flyve.Årsagen er dog mest sandsynligt, at der ikke har været nok af føde, for ikke blot riderne har haft problemer med at finde føde. Disse sidste år har også været yderst dårlige for ternerne, som har næsten samme levevis som riderne og ikke kan dykke. Også lunderne og lomvierne har haft vanskeligheder med at finde føde, selv om de kan dykke ned til mellem 50 og 100 meter og aldrig har der været fleyget så få lunder som i 2006 (og 2007, o.a.).