Om fyret på Mykines Holm

Begyndelsen Opbygningen Udbygningen Anden verdenskrig på Holmen Luftangrebene Efterkrigstiden Automatiseringen Artikel fra "Vore Fyr" om "Myggenæs fyr" (1947) Artikel fra "Fyrbladet", "Storm over Myggenæs" (1966) Artikel fra "Fyrbladet", "Inspektionsskibet "Faros" til Færøerne" (1966) Artikel fra "Fyrbladet" om "Myggenæs fyr" (1970)

Begyndelsen

Allerede i 1782 blev det første fyr på Færøerne tændt. Det var på nordspidsen af Nolsoy.
1. oktober 1893 blev det store fyr på Nolsoy's sydøstkyst, ved Borðan, tændt første gang, som led i en første byggeetape til sikring af skibsfarten på Færøerne med moderne fyr.

Opbygningen

Fyret på Mykines Holm blev bygget i 1909.
Byggeriet omfattede, foruden fyret, bygningen af en fyrmesterbolig. Den første bolig var dog nærmest en barak og først året efter blev den nuværende fyrmesterbolig bygget. Det er dette hus, der nu ses som den eneste bygning på Holmen ud over pakhuset ved sydkysten.
Nede ved sydkysten blev der bygget en rampe og en kran, hvormed materialer og de daglige forsyninger blev bragt i land direkte fra både. Der blev ved rampens top bygget et pakhus. Fra pakhuset blev der etableret et slædetræk op gennem Holmen til æggen, hvor der stod et spil og fra dette blev der lavet en vej ned til fyrhusene, for at lette det ellers tunge arbejde med at bringe materialer op til fyret. Der hvor optrækket og vejen mødtes helt oppe ved kanten mod nord, ses endnu resterne af et beskyttelsesrum, der blev bygget under anden verdenskrig.
Der blev etableret et stenbrud, for at skaffe materialer til fundamenterne til de forskellige huse. Resterne af det kan ses oppe under eggen, hvor der nu ellers kun ses fundamentet af maskinhuset.
I 1909 blev også den første rigtige bro ud til Holmen bygget, som en skråstagsbro beliggende 27 meter over havoverfladen og der blev lavet en sti fra bygden ud til fyret. Nogen steder måtte man hugge trin ind i grundfjeldet og flere steder opsætte wire rækværk. Før den tid havde der været en tovbane over Holmgjogv.
Fyrlinsen blev drevet rundt af et urværk, der igen blev drevet af et mægtigt lod, der hænger ned midt i fyrtårnet i et rør. Dette lod måtte trækkes op ved håndkraft hver tredie time fyret var i drift og selve lyskilden var en petroleumsbrænder med glødenet.
Den første vinter var der store problemer med at få fyrlinsen til at dreje rundt, når det var orkan, fordi fyrtårnet rystede så meget, at linsens gang blev uregelmæssig. Man måtte nogen gange stoppe rotationen, fordi fyrkarakteren blev for uregelmæssig. På grund af disse problemer blev der året efter støbt en mægtig betonring om den nederste del af fyret og der blev påsat barduner.
Den daglige drift af fyret blev afholdt ved det der hed stadig vagt, hvilket vil sige døgnvagt med udkik.
I sommerperioderne kom der skibe op fra Danmark med forsyninger, der blev bragt i land blandt andet ved hjælp af beboere fra Mykines bygd. Og skulle der fortetages større om eller tilbygninger, kom der også håndværkere med fra Danmark, så der kunne være nok så megen aktivitet på Holmen.

Udbygningen

I 1928 blev der etableret radiofyr, radiostation og telefonforbindelse til Bygden. Der blev bygget et lille elektricitetsværk ude på Holmen til forsyningen af disse funktioner og det var i brug indtil Mykines Bygd fik sit elektricitetsværk i 1968 og der da blev lagt strømkabel ud til fyret på Holmen. Radiofyret har stor betydning for navigationen i Nordatlanten og nu om dage for flytrafikken over Nordatlanten. Radiofyret er i 1981 flyttet op til Knukur.
I 1937- 38 blev der bygget 2 huse til fyrpasseren og fyrassistenten. Disse huse er siden nedrevet og man kunne indtil 2005 se fundamenterne. Disse er i vinteren 2005 til 2006 blevet overdækket med jord og græs. Området omkring fyret og boligerne blev indhegnet og opdyrket, således at personalet havde græs til ko, der havde plads i kælderen, så man kunne få frisk mælk. Endvidere blev der holdt høns.
Efter bygningen af disse to boliger, udviklede der sig et helt lille samfund ude på Holmen, med op til 25 personer og der er blevet født børn derude. Der var i vinterperioderne skole på Holmen med op til 7 elever i 1960'erne, medens børnene om sommeren måtte gå frem og tilbage til Mykines Bygd for at gå i skole.
Bemandingen på Holmen havde ud over deres daglige vagter også i perioder opgaver for Københavns Universitet med nordlysobservationer.

Anden verdenskrig på Mykines Holm.

Efter englændernes besættelse af Færøerne 11. april 1940, blev fyrene slukket 22. april og kun efter særlig ordre tændt i kortere eller længere perioder, for at hjælpe englænderne ved forskellige krigshandlinger i det nordatlantiske område.
At fyrene på Færøerne havde strategisk betydning ses af, at alle 3 bemandede fyr på Færøerne blev bombet af tyskerne under krigen. Fyret på Akraberg blev kun angrebet en gang. Fyret på Nolsoy 2 gange, anden gang med betydelig skade til følge.
Fyret på Mykines Holm blev angrebet 3 gange.

Første luftangreb

Første gang var 8. august 1941, hvor der efter en overflyvning om formiddagen kom endnu et fly om eftermiddagen, som beskød fyret med maskingeværer. En fyrassistent blev ramt og måtte behandles på hospitalet i Torshavn. Der skete en del materiel skade.

Andet luftangreb

Allerede 24. august kom der et nyt angreb. Denne gang blev der også kastet bomber, men der skete kun materiel skade, omend omfattende.

Tredie luftangreb

30. oktober 1941 var der igen luftangreb på fyret på Mykines Holm. Denne tredie og sidste gang blev der kastet fem bomber. 4 ramte jorden omkring fyret. Ingen af dem eksploderede, men to af dem gled ud over kanten og i havet. Den femte faldt i havet og eksploderede dér. Der skete ved dette angreb betydelig skade og blandt andet radiosenderen blev sat ud af drift, omend kun kortvarigt.

Anden verdenskrig sluttede for Fyrvæsenet på Færøerne 13. mal 1945 og fra da af lyste fyrene igen, men først i 1948 var der ryddet ordentligt op efter skaderne. Men oprydningen indebar også en modernisering, både af boligerne ved fyrene og af det tekniske udstyr, blandt andet med nyt elektricitetsværk og nyt radiofyr.

Efterkrigstiden på Mykines Holm.

Der har også været tanker om at bygge et helt nyt fyrtårn på Mykines Holm, da man var bange for, at det stod så yderligt, at der var fare for, at det vil styrte i havet. Planerne blev dog ikke til noget, fyret står der endnu, men der er ikke tvivl om, at fyret før eller senere vil styrte i havet, men hvornår det bliver er straks meget sværere at udtale sig om.
Allerede i 1920 blev der etableret søudkik på Mykines fyr og det blev efter krigen udbygget ved ansættelse af yderligere en person ud over fyrets sædvanlige bemanding.

Automatiseringen begynder

I 1969 ophørte Mykines fyrs status som fyr med fast vagt, altså døgnvagt og dette var det første skridt mod automatisering og dermed affolkning af fyret på Holmen.
Fra 1970 var der kun en person ansat ved fyret på Mykines Holm, en fyrpasser, som havde en alarm installeret i sin bolig i Mykines Bygd. I 1975 flyttede han fra Mykines og overvågningen har siden da været telefonisk, først fra Akraberg, siden fra Fornæs Fyr på Djursland i Danmark!
Efter automatiseringen har pasningen af fyret været foretaget som regelmæssige tilsyn og når en alarm lød.
Også vejrmeldetjenesten er siden automatiseret med etablering af en helautomatisk vejrstation, som måler vindretning, vindstyrke, styrke af vindstød, barometerstand, temperatur og luftfugtighed. Disse værdier kan aflæses på  DMI's (Danmarks Meteologiske Instituts) hjemmeside .
Fyret lyser således stadig med sine tre blink hvert 20'ende sekund på Mykines Holm i tidsrummet fra 20. juli til 20. maj, idet det, på grund af de meget lyse nætter på Færøerne, er slukket om sommeren.

Baseret på: Niels Jensen: Farvandsvæsenet på Færøerne i Hundrede År, Farvandsvæsenet 1993, andre skriftlige kilder og personlige meddelelser.

Artikel om Mykines Fyr fra "Vore Fyr", redigeret af Harald Wilster på grundlag af oplysninger fra de enkelte fyretablissementer, Fyrdirektoratet, Fyrvæsenets bestyrelse og med støtte fra Fyrdirektøren og Marineministeriet i 1947.         Fyret er af II Grad         Beliggenhed: Paa Myggenæs-Holm N.\V.-Pynt. Færøerne. Terrænet ved Fyret ca. 113 m over Havfladen.         Afstande, Transporter m. v.:         Fra Fyret til Gjoven, som adskiller Holmen fra Øen, er ca. l km; her er bygget en Hængebro, ca. :32 m lang, i ca. 24 m's Højde over Havet. Fra Broen til Bygden er en halv Times Gang, og her er Kirke, Skole, Brevsamlingssted og Købmandsforretning. Da der kun landes paa Sydsiden af Øen, og Landingsforholdene er vanskelige, kan der, særlig om Vinteren hengaa lang Tid, hvor Øen ikke har Forbindelse med Omverdenen. Der er en Kran til Ophejsning af Gods. Holmen er en udmærket Foderplads for Stude og Faar. Omkring Øen er godt Fiskeri, og Fuglefangsten er god.         Fyrmesteren oppebærer et Tilskud til Lærerindehold. Personalet. faar et Kvantum Brændsel for at udføre Arbejdet med Losning og Transport af Fyrgodset. Tørv findes ikke paa Holmen. Fyrets Omraade er delvis opdyrket og afgiver Vinterfoder for ca. 3 Køer, der om Sommeren mod Betaling græsser paa Holmen tilligemed Bygdens Stude. Kartofler og enkelte Slags Grønsager kan dyrkes.         Fyret vises fra et 14 m højt Jerntaarn. Fyrapparatet er af 3. Orden med Petroleums-Glødenætsbrænder. Personalet bestaar af Fyrmester, Fyrassistent. Fyrpasser og Medhjælper.         Ved Fyret findes Radiofyr, dette drives ved 2 Stk. 4 Takts Benzinmotorer, 3 H.K. direkte koblet til 1.5 Kw. Dynamo. Endvidere findes Radiotelegraf- og Telefon-Anlæg for Forbindelse med Thorshavn. Radioanlæget er leveret af Ingeniørfirmaet M. P. Pedersen. København. Fyrpersonalet passer Radiofyret og oppebærer et Honorar herfor.         Boliger: Fyrmesterboligen indeholder 3 Værelser og Spisekøkken i Stueetagen, 2 Værelser og 1 Kammer i Tagetagen. I Kælderen er 2 Rum. Udhuset, som er sammenbygget med Boligen, indeholder flere Udhus rum, Vaskerum, Skærpelo, samt et Kammer. Til Fyrmesterboligen hører en Bygning med Stald og Lade,         Fyrassistentboligen indeholder 2 Værelser og Køkken i Stueetagen; 2 Værelser og l Kammer i Tagetagen. I Kælderen er der Staldrum, Vaskerrum samt 1 Kammer. Udhuset er sammenbygget med Boligen og indeholder Brændselsrum og Skærpelo.         Fyrassistentboligen er indrettet som Fyrassistentboligen kun med den Forskel, at Kammeret i Kælderetagen er indrettet til Medhjælperværelse.         Endvidere findes et Oliehus, Radiostation og et Pakhus ved Ophejsningspladsen.         Postadresse: Thorshavn.         Telegramadresse: (Tlf.) Thorshavn.         Fremmedbesøg: ingen.         Hverv uden for Fyrtjenesten: Udkigstjeneste for Fiskeriinspektionen. Meteorologiske Observationer.         Skatteprocent: 8 (40 pct. Forhøjelse). April 1947.

Artikel fra "Fyrbladet", medlemsblad for Foreningen af Embedsmænd i Fyrvæsnet, nr. 8, august 1966, om en forfærdelig orkan i 1965 Storm over Myggenæs         Sådan lød meldingen en tidlig forårsdag i 1965, og når det stormer på Myggenæs, er det som oftest vindstyrker af dimensioner som vi ikke kender i Danmark, ikke engang på Vestkysten, der ellers er berømt for at kunne præstere en del i den retning.         Snart efter kom det første ulykkesbudskab, »radiofyret ude af drift, masten knækket«.         Bag denne korte meddelelse lå der i virkelig heden noget, der fik det til at løbe koldt ned af ryggen på de projekterende og ansvarshavende teknikere.         Var masten - der er udført som en stålrørsmast med en diameter på ca. 5" og en højde over terræn på ca. 25 m - for svag, var det bardunerne, der samtidig optræder som »paraplyantenne«, der ikke kunne holde, eller var betonfundamenterne for svage, hvad var grunden til at den mast, der blev rejst godt et halvt år tidligere, nu var bøjet som en flitsbue, og ganske ubrugelig til sit oprindelige formål.         Snart efter fremkom nye oplysninger. Fyrmersterboligens tag stærkt beskadiget, fyrpasserboligens gavl trykket 2" ind, den bagved liggende trappe »flyttet« tilsvarende, bindingsværksbjælker knækket, og flere andre skader blev konstateret.         Det havde kort sagt blæst kraftigt, vindstyrke på 15-16 var konstateret, (Admiral Beaufort anså vist oprindelig styrke 12 for at være tilstrækkeligt), men alt dette skulle masten kunne tåle, derimod ikke at blive ramt af sten, metalplader fra tagene eller lignende, og det var sandsynligvis dette, der var sket.         Tæt vest for fyret ender den på dette sted ca. 100 m høje ø i en skrå skrænt foroven, og længere nedefter i en lodret, meget forvitret, klippeside, og herfra er gennem årene mange sten fløjet over mod boligerne, og her er det især fyrmester boligen, der som den vestligste, er mest udsat.         Men løsrevne bygningsdele kan også have ramt bardunerne, i hvert fald viste det sig, at et af »æggene« var blevet ramt, og denne tilsyneladende lille skade, var tilstrækkeligt til at få masten til at falde.         Som sagt, radiofyret var ude af drift, og da det er meget vigtigt såvel for skibsfarten, som for den eneste på Færøerne liggende flyveplads ved Sør våg tæt øst for Myggenæs, var det af stor betydning at få dette bragt i orden hurtigt igen.         Det lykkedes fyrpersonalet sammen med leder assistent S. Jespersen fra Ejde Loranstation, kort efter stormens ophør at få rejst 2 sektioner af den brudte mast og få hængt en »hængekøjeantenne« op i stedet for alt det nedfaldne, og det viste sig snart at denne form for antenne gjorde god fyldest, således at man ikke behøvede at forcere bygningen af en ny mast.         For en ordens skyld må det tilføjes, at den nye mast blev rejst i indeværende sommer, således at radiofyret nu virker igen med sin oprindelige styrke og rækkevidde. Dette arbejde blev forestået af fyrkontrollør C. Albertsen, der i sommer har tilset alle de færøske fyr. Radiofyrets mast efter stormen

Artikel fra "Fyrbladet", medlemsblad for Foreningen af Embedsmænd i Fyrvæsnet, nr. 8, august 1965, om udnævnelser og besværlige flytninger Inspektionsskibet "Faros" til Færøerne         Tirsdag den 9. august afgik inspektionsskibet »Faros« til Færøerne. Som passagerer medfulgte fyrdirektør A. Legind, kontorchef P. Fink-Jensen samt civilingeniør K. O. Gredal.         Anledningen til denne rejse var i første række det forestående fyrmesterskifte henholdsvis ved Myggenæs og Akraberg fyr, men i øvrigt foretages inspektion af Nolsø Fyr, samt af Ejde og Skuvanes Loranstationer ligesom det er meningen såfremt vejrforholdene tillader det - at inspicere forskellige af de mindre fyr, som skibet kommer i nærheden af.         Fyrmester A. Lid, der har været tjenestegørende ved Myggenæs Fyr siden 1939, deraf de sidste 12 år som fyrmester, er efter ansøgning blevet forflyttet til Akraberg Fyr, der samtidig - indtil videre - har byttet status med Myggenæs.         Fyrmester A. Lid afløser ved Akraberg, fyrmester N. Poulsen, der afgik på grund af alder d. 1. juli efter ca. 44 års tjeneste ved stationen.         Ved Myggenæs Fyr er fyrassistent L. Heinesen blevet forfremmet til fyrmester samme sted.         Vejrforholdene har under den første del af rejsen været noget afvekslende, men efter de meddelelser Fyrdirektoratet har fået, ankrede »Faros« ved Myggenæs den 12. august i godt vejr med svag nordlig vind, hvilket skulle betyde de bedst mulige landingsforhold på stedet.         Der har ikke været fyrmesterskifte ved Myggenæs siden 1954, da »Argus« var på Færøerne i november-december, og gennemførte alle tiders vanskelige dobbeltflytning fra Myggenæs til Nolsø, og af smertelig erfaring, ved man altså, at en flytning på Myggenæs hører til de besværlige, hvor vejrforholdene har en alt afgørende betydning.         Men det er ikke alene vind- og brændingsforholdene, der skal være rolige, også på land er transporten meget besværlig, selvom man forrige år fik et bjergspil med gummivogn stillet til rådighed for transporterne ved fyret.         Fra boligerne skal flyttegodset transporteres ned over en græsbevokset skråning til pakhuset, der ligger ca. 300 m fra fyret, og denne transport foregår over et terræn, der har en hældning på 15-20°.         Ved pakhuset skal godset omlades til en skinnevogn, der kører ned af en stejl skråning til en kranplatform, og her må det igen omlades og fires 40 meter lodret ned i båden (skibets store pram), der ligger fortøjet i »gjoven« - en lille bugt omgivet af stejle klipper og med en næsten konstant brænding - og herfra slæbes prammen ved hjælp af motorbåden ud til inspektionsskibet, hvor det hele indlades.         Landsætning af godset ved Akraberg fyr, sker i dette tilfælde betydelig lettere, idet det ikke mere er nødvendigt at landsætte gods direkte på kysten ved fyret, som man måtte i 1909 ved fyret s bygning.         Landsætningen foregår i byen »Våg«, den sydligste større havneby på Suderø, og herfra køres godset direkte til Akraberg på lastvogn af en forholdene taget i betragtning - god vej, der snor sig i store serpentinersving de ca. 20 kilometer igennem fjeldet fra Våg til Akraberg.         Det er selvsagt endnu for tidligt at udtale sig om rejsens videre forløb, men overslagsmæssigt er rejsen anslået til at vare 2-3 uger.

Artikel fra "Fyrbladet", medlemsblad for Foreningen af Embedsmænd i Fyrvæsnet, 1970 i forbindelse med automatiseringen af Mykines Fyr         Fyret på Myggenæs blev bygget i 1909 og tændt samme år 1. november.         Samtidig med fyrets bygning blev fyrmesterboligen, oliehus og pakhus opført,. Desuden var det nødvendigt at opføre en bro over det smalle sund, der adskiller Myggenæs Ø fra Myggenæs Holm.         Derved skabtes en forbindelse mellem fyret på Holmen og den lille bygd, der ligger på Myggenæs' sydvestlige del og selv om denne gangsti ikke kan siges, at være let tilgængelig - man skal op i ca.130 m højde - har den dog vist sig helt uundværlig, da man kun i meget godt vejr kan sejle til Holmen.         I 1928 blev der oprettet en radiostation med radiofyr indrettet i et nyt hus nord for fyrmesterboligen. Dette hus blev i 1934 yderligere udvidet med et maskinhus.         Da arbejdet på fyret var blevet stærkt forøget, krævedes personale med fast boplads på Holmen, hvorfor der i 1937 blev opført 2 nye holiger, henholdsvis for en fyrassistent og 1 fyrpasser. Denne tilstand varede til krigen begyndte i 1939 - 40, hvor øen blev besat af englænderne, der oprettede vagt i bygden, hvorimod fyret stadig blev passet af fyrpersonalet.         Under krigen blev Myggenæs Fyr angrebet flere gange af tyske flyvemaskiner og maskinhuset blev helt ødelagt af bomber. Husene, især fyrmesterboligen, blev ramt af maskingeværkugler, hvorved en af fyrpersonalet blev lettere såret af en kugle.         Efter krigen blev der i årene 1948 - 49 bygget nyt maskinhus og radiofyret fornyet.         I 1957 blev den gamle bro fornyet med en gitterdragerbro, da klipperne omkring Holmgjoven ikke tillod bygningen af en lettere hængebro som den tidligere.         Efter 1960 er boligerne blevet moderniseret på flere punkter, blandt andet er der installeret centralvarme og ferskvandscisterneanlægget blev udvidet, hvorved der er kommet trykvand og badeværelse indrettet i fyrmesterboligen.         I 1968 - 69 blev der truffet endelig beslutning om fuldstændig automatisering af fyret, da blandt andet skoleforholdene for personalets børn var utilfredstillende, ligesom det var meget vanskeligt at få den nødvendige arbejdskraft til vedligeholdelsesarbejder og transporter, da indbyggertallet i Myggenæs Bygd gennem de senere år har været meget stærkt dalende.         Da man yderligere fra Lagtingets side - uanset det dalende befolkningstal - ønskede bygden forsynet med elektrisk lys, var vejen hermed åbnet for en endelig automatisering af fyret, der blev tilendebragt i dette efterår.         Der blev i bygden bygget et elektricitetsværk, der ikke alene forsyner bygden med strøm, men også fyretablissementet gennem et ca 2 km langt kabel. Samtidig hermed blev fyrmesterboligens udhus indrettet til maskinrum indeholdende reservegenerator med dieselmotor og nyt radiofyr, der alt sammen indkobles automatisk, såfremt bystrømmen skulle falde ud.         Samtidig blev der opsat en ny let antennemast udført i glasfiber med piske og paraplyantenne, uden afstivning med barduner og denne har vist sig særdeles velegnet for de stedlige forhold, hvor den saltmættede luft virker stærkt generende på en almindelig trådantenne.         Selve fyret fik også vekselstrøm og er ligeledes tilsluttet reservestrømsanlægget.         På grund af de indførte automatiseringer kunne fyrpersonalet nu forflyttes og fyret passes nu kun af én fyrpasser boende i bygden, der tilser fyret 1 gang om ugen.         Fyrmesterboligen er blevet gjort i stand og skal forblive stående indtil videre, beregnet for ophold under inspektion og vedligeholdelse, hvorimod de to mindre boliger fra 1937 er nedrevet. Det samme gælder maskinhuset og oliehuset, således at etablissementet nu fremtræder omtrent som det så ud ved opførelsen i 1909.         En automatisering kræver næsten altid ofre og set fra øens og i videre forstand Færøernes og personalets side, må det beklages, at udviklingen har medført denne forenkling.         Fyrets og dets personales betydning for øen, har gennem årene været meget stort, for eks. kan anføres, at 3 - 4 familiers skatteindtægt nu udgår af Myggenæs kommunes indtægter, ligesom de mange og gennem årene meget omfattende byggearbejder, der er foretaget ved fyret, har betydet stor omsætning og indtægt for bygdens beboere, der altid med interesse og dygtighed har deltaget i alle arbejder.         De daglige og meget omfattende vejrmeldinger er nu også forsvundet til stor gene for mange. Tilbage bliver måske en lille lokal vejrberetning i den færøske radioavis, men der er ingen tvivl om, at man på Færøerne stærkt vil savne den daglige kontakt med fyret derude.         I Myggenæs bygd står man nu og ser ud på den tomme og forladte "Holmen". Om natten ser man fyrets lys, men derudover er der mørkt overalt, etablissementet ser ud, som det gjorde i 1909, men der er ingen liv og travlhed omkring boligen, alt er tomt og øde. Det man tidligere fra bygdens side så ud på - og længtes efter - det er fortid nu, det varede kun i 61 år.