Om geologien på Mykines

Mykines hører til den ældste del af Færøerne og er dannet for omkring 60 millioner år siden.
Færøernes basalt deles i tre lagserier, den nederste og ældste, den mellemste og den øverste og yngste, Den nederste er dannet ved mægtige udbrud af tyndtflydende lava gennem lange spalter, der har dannet store flade vulkaner med mægtige lag af lava. I sundet mellem Mykines og Mykines Holm, Holmgjogv, kan man se et af de mægtigste på Færøerne, med en tykkelse på op mod 50 meter.
Mellem vulkanudbruddene har der været lange perioder uden vulkansk aktivitet. Det kan blandt andet ses af, at der har nået at danne sig et så tykt vegetationstæppe oven på et lavalag, at det nu kan ses som tynde kullag, oven i købet nogen steder med planteaftryk i. Nogen steder på Mykines kommer kullagene frem i dagen og har ved Valgarsbrugv, under Ketilsheyggi omkring 370 meter over havet, i beskedent omfang været brudt af beboere på Mykines.
Mange steder på Mykines kan man tydeligt se og nemt forestille sig, hvordan den flydende lava som en sej flydende masse har bredt sig og er størknet. Det kan for eksempel ses på Kumla, i Hellis Gjogv, under "Manden" vest for Kumla og på den nøgne klippe på Holmens sydkyst.
Ud over tynde kullag mellem udbruddene findes der også lag af tuf, sammenpresset vulkansk aske med rødlig farve, hvilket kan ses inde i bunden af Lendinger Gjogv og mange steder i de lodrette fjeldsider på Mykines sydside. Andre steder, som for eksempel på Mykines Holm, findes der mellem basaltlagene grove mere eller mindre sammensintrede lag af grus og slagger.
Lava danner krystaller vinkelret på afkølingsoverfladen og ofte er disse prismeformede. Nogen gange, som det ses ved Stenskoven oven for Korkadalur, er disse regelmæssige sekskanter, andre gange mere uregelmæssige 4 og 5 kantede prismer. Jo tykkere et lavalag er, desto langsommere afkøles det og i Stenskoven oven for Korkadalur er laget og dermed basaltsøjlerne op mod 30 meter, afkølingen er gået langsomt og søjlerne derfor tykke. Jo hurtigere afkølingen er sket, desto mindre er prismernes tykkelse og jo tyndere de er, desto lettere nedbrydes de af vejr og vind, frost og brænding.
Holm Gjogv, sundet mellem Mykines og Mykines Holm er del af en gang. En gang er en spalte i et eller flere udbrudslag, hvor igennem der er opsteget eller nedløbet lava fra senere udbrud. I gange ligger krystallerne vandret, krystallerne er små og derfor brydes gangens yngre lava forholdsvist hurtigt ned og væggene står tilbage som smalle slugter på land eller som smalle sunde. Andre steder som grotter eller dybe tunneler.
Den første Gjogv vest for Holmgjogv på Holmens sydside er en gang under nedbrydning liggende parallelt med Holmgjogv. Nedbrydningen er så langt fremskreden, at der er hul hele vejen igennem Holmen. Det kan ses dels ved et tilsvarende hul på nordsiden af Holmen, dels ved at vandet strømmer samme vej ind i og ud af Gjogven, som det strømmer igennem Holmgjogv og ved at man, når det er lavvandet, fra båd kan skelne lys igennem.
Hvor gangen på Holmen møder den græsklædte moræne der dækker Holmen, kan man tydeligt se de tynde vandret liggende prismer, som altså i øjeblikket danner et skrøbeligt tag på tunnelen under Holmen. Man må således forestille sig at der om århundreder eller årtusinder, vil være to Holmgjove.

Interessante steder på Mykines, geologisk set.

Mykines Holm.

Som anført kan man i Holmgjogv se nogen af de tykkeste hamre på Færøerne.
Hele Holmen hælder mod syd øst og i den vestligste del af Holmen er hældningen omkring 20 grader, medens hældningen aftager mod øst og ved Holmgjogv er omkring 13 grader for i den østligste del af Mykines at blive 8 grader.
Hele Holmen er dækket af et tykt morænelag og ur, som formentlig må stamme fra højt fjeld, der har ligget nord for Holmen, men nu er borteroderet af havet.
Går man nede på fjeldet vest for Holmgjogv, ser man i bakken moræne, grus og lerlag med tynde lag af kul. Strukturen i disse lag er således at man kan forestille sig dem dannet som bund i en flodseng, som er blevet afspærret og hvor de øvre lag er bundfældet i stille vand.
Cirka midt på Holmen ser man, næsten helt nede ved vandet, nogen smukke vifteformede basaltstrukturer og en lille sø og nedenfor kranen og den gamle rampe, hvortil forsyningerne til fyrets bemanding blev bragt i land, ser man også nogen mægtige prismeformede basalt strukturer.
Helt mod syd vest ser man de to drenge, Flattidrangur og Pikarsdrangur, som står på forholdsvis store baser, hvilket er tegn på landhævning.

Fjørudalsnev

Fjørudalsnev er det næs der stikker ud mellem Viðarhelli og Lendingergjogv og hvorpå båderampen og bådepladsen er beliggende.
Øverst er der græs og moræne og rester af flere bådehuse, der er styrtet i havet inden for de sidste 50 år. Mod sydvest ser man blottede lag af rødlig moræne og ler. Heri findes i omkring 20 meters højde over havet brunt ler med 3 lag lerjernsten, blot få centimeter tykke. Herover flere lag af ler, sand, grus og tuf. I ca. 20,5 meters højde er der helt tynde kullag og i dette er der fundet bladaftryk af en plante med det latinske navn Metaseqoia occidentalis.

Korkadalur

Korkadalur er beliggende på nordsiden af Mykines og kan deles i en øvre og nedre del. I den øvre del, helt oppe og som begrænsning af den store slette mod syd i ca 460 meters højde, ses den såkaldte stenskov, som er op mod 30 meter høje prismeformede basaltsøjler.

Kalvadalur

Lige syd for Biðigjogv ses i dagen et ca. 10 meter tykt lag af ler og kul. Nederst er der brunt ler og højere oppe sort skiferler, hvori der ligger flere kul lag op til 5 centimeters tykkelse. Det samme lag går i havet nordtil ved Tangan i Trøð og på sydsiden af Mykines ved Urðarboða. Dette lag ser ud til at have stor udbredelse på Mykines og ses også i fjeldet på sydsiden af Mykines og er det lag hvorfra man har taget kul.