Sørvág kommune har inkluderet et link på sin hjemmeside til en meget spændende hjemmeside om stednavnene på Mykines.
Man vælger kortudsnit på et Mykines kort. Små runde mærker er placeret, hvor der er en lokalitet med et navn. Klikker / hoover man på en lokaltet, får man vist dennes navn og eventuelt en forklaring på navnets oprindelse eller andre oplysninger om stedet. Klik  her  for at komme til siden.

Stednavne forsvinder

Oversat fra færøsk og gengivet med tilladelse fra forfatteren
© Steingrím Abrahamsen og FRØÐI

Befolkningen flytter fra småøerne og til de større byer. Denne tendens har til følge, at en stor del af stednavnene på småøerne forsvinder, fordi der ikke er nogen, der bruger dem mere. Stednavne er betegnelser for steder ude i landskabet eller for, hvor menneskerne bor, men samtidig fortællere de også noget om det færøske sprog, den færøske natur, den færøske geografi og således også noget om det sociale fællesskab og identitet. Mykines er den vestligste ø på Færøerne og der er registreret omkring 1500 stednavne dér.

I vort samfund, der er præget af større og større centralisering, gør vi os næppe nogen forestilling om, hvilken betydning stednavnene havde for 50 eller 70 år siden. Særligt på isolerede steder har stednavnene haft afgørende betydning. På steder, hvor der har været stor aktivitet, som i fjeldet, i indmarken og ved landingspladsen, er der mange stednavnene.

Hvad er et stednavn?

Ja, det siger næsten sig selv. Der er navnet på et sted. Da de første nybyggere kom til Færøerne, har de udforsket landskabet og fundet ud af, hvor det var bedst at lægge til med skib, hvor der var mest læ og bedst at bygge sig boliger. Efterhånden som de udforskede øerne, landskabet og vejret og begyndte at kende selve landet bedre, er de også begyndt at sætte navne på steder i landskabet og omgivelserne, hvor de færdedes. Det er noget af det første menneskerne gør, når de danner et samfund. Det vil sige at stednavnene er lige så gamle som sproget og stednavnene virker som en slags kommunikationsmiddel, når menneskerne færdes i landskabet. På denne måde kan de berette om, hvor de har været, når de har oplevet et eller andet.
Den svenske stednavneforsker Jan Paul Strid fra Universitetet i Linköping, benytter betegnelsen topolingvistik. Betegnelsen henviser til sproget, således som det møder os i landskabet. På samme måde, som vi taler om historien i landskabet, kan vi tale om sprogets historie i landskabet, om den sproglige dimension i landskabet. Sætningen at "aflæse landskabet", får en dybere betydning, hvis den også omfatter minderne om den forsvundne tid, således som den ses i sproget. På denne måde bliver stederne og sproget sat i forbindelse med hinanden.
Samtale er en forudsætning for at menneskerne kan løfte i flok og opbygge et samfund. I samspillet mellem menneske og landskab, har sproget en afgørende betydning. Sproget er et socialt fænomen, som er tæt knyttet til naturen. Som hovedregel kan vi sige, at i det øjeblik to personer bevidst bruger et specifikt navn om et specifikt sted, så taler vi om et navnebrugerfællesskab. Men ofte dannes stednavne inden for større sociale sammenhænge, for eksempel en gård, en bygd, i et landskab eller på en ø. Sproget er med andre ord et kulturfænomen, som kan give os oplysninger om betydningsfulde ændringer i landskabet.

Stednavne og identitet

Interessen for stednavne på Færøerne er stor. I nogle bygder er man begyndt at samle og registrere stednavne og lægge dem ud på nettet, således at andre der har tilknytning til bygden eller er interesseret, kan se navnene og give deres besyv med. Den store interesse for de mindre bygder i udkanten af vort øsamfund, er også med til at øge interessen for stednavne generelt. En af de stærkeste dannere af fællesskabsfølelse ude på bygderne, er uden tvivl selve bygdedialekten, det lokale sprog. Der er næppe noget andet, der binder menneskerne så tæt sammen, som det at have et fælles sprog. Stednavne har meget større betydning for fællesskabsfølelsen og følelsen af at føle sig hjemme i bygdesamfundet, end vi almindeligvis er bevidste om.
Hvad kan årsagen være til, at mennesker har så stor interesse for stednavne? Færinger og andre nordboere har som helhed en stærk hjemstavnsfølelse, specielt når det drejer sig om fødested og hjemstavn. Noget af det første færinger sørger hinanden om. når de mødes på arbejde eller til selskab, er: Hvorfra er du? Alle stammer vi et eller andet sted fra og dette sted har et navn, som vi sætter vedkommende i forbindelse med. En sandsynlig årsag til, at vi har så stor interesse for stednavne i vort moderne samfund er, at man kan se, hvor hurtigt samfundet og landskabet forandres. menneskerne flytter fra periferien til centrene. Denne tendens har den virkning, at stednavnene i periferien forsvinder, fordi der ikke er nogen der benytter dem mere.

Undersøgelser af stednavne

Stednavne har forskellige funktioner. De er for de første bekvemme kommunikationsmidler. De er påskrifter, som henviser til steder i landskabet eller til, hvor man bor. Men samtidig siger de også noget om det færøske sprog, den færøske natur, landskabets topografi og således også noget om socialt fællesskab og identitet. Af de forskellige funktioner et stednavn har, er den rent praktiske adressefunktion - overordnet de andre funktioner. Bopælsadresser er påskrifter til de steder, man har fast eller midlertidig bopæl. Disse navne vil formentlig bevares længst, selvom erhvervsmønstret ændres radikalt. Det gælder navne på huse, gårde og ruiner. Det urbaniserede færøske samfund har også brug for stednavne. Da det traditionelle bygdecentrum vokser og der fremkommer planer om nye beboelseskvarterer, stiger også behovet for adressenavne, det vil sige gadenavne og vejnavne, men også for navne til beboelseskvarterer og forskellige institutioner.

Stednavne på Mykines

Mykines er den vestligste ø på Færøerne. Den er ca. 10 km2 stor og delt i 40 marker. Øen var meget ofte afskåret fra omverdenen, før der blev etableret fast forbindelse med helikopter. Da indbyggertallet var størst, boede der omkring 180 mennesker derude. Nu er der bare 12 fastboende. På Mykines er der opskrevet omkring 1500 stednavne. Stednavne findes i størst antal, hvor der har været drevet eller er fuglefangst og er fårehold. Dette gælder specielt øens sydside, som er præget af urer, lier og kløfter. Alle de værdier, som øen har frembragt, har været udnyttet. Der fleyget mange lunder, hvilket de mange lundesesser rundt omkring øen vidner om. Men nu om dage bliver kun en lille del af disse steder benyttet og derfor er navne, der er tilknyttet denne fangstform, ved at forsvinde.

Mykineshólmur

Det aller vestligste punkt på Færøerne hedder Knikarsboði. Mykineshólm er 45 ha stor. Den er godt beklædt med muld. I 1909 blev fyret bygget Úti í Varpi. På Holmen ruger sulerne. At tage gråsuler er en ældgammel fangstform. Sulerne kommer tilbage til Mykines Pálsmesse, 25. januar. Sídst i august måned tager man af sted efter sulerne. Man firer sig ned på hylderne på nordsiden af Holmen, blandt andet Loftrók, Urðin og Rókin í Hivni. Man klatrede også op på drengene, Píkarsdrang og Flatadrang vest for Hólmen. Stednavnet Í Traðki henviser til det sted, hvor Mykineskæmpen Óli Rami og Gásadalskæmpen Tórur Rami kæmpede. Til engang først i 1970'erne, gik der 8-10 okser ude på Hólmen om sommeren. Før broen blev bygget i 1909, blev okserne drevet ned på Skarvaklett, videre ud på havet og taget op i et tíggjumannafar, en okse i hver ende af båden og derefter roede man ind til Sørvág. Jóhanna Maria Skylv Hansen har givet en levende beskrivelse af en sådan rejse, da mændene fra Mykines tog helt til Tórshavn med okser. Efter at broen blev bygget, blev okserne drevet til bygden og ned til landingspladsen, hvor der blev lagt en slags seletøj på dem. Derefter blev de drevet i havet og af en båd trukket ud til skibet Smiril, som plejede at komme til Mykines ved månedsskiftet september-oktober. Smiril kom vest på med forsyninger til vinteren og samtidig blev mange får udskibet. Det var fødevarehandelen Smæran i Tórshavn, som købte okserne og solgte dem videre til befolkningen i Tórshavn. På sydsiden af Holmen er der mange gjove. En af dem hedder Kranagjógv. Dette er et ungt stednavn, for her står en kran, som lossede alle de forsyninger, der skulle op til beboerne ved Fyret på Holmen. .

Stedsbestemmelse af stednavne

Når man arbejder med stednavne, er det vigtigt at få at vide, hvor et stednavn er beliggende. Almindeligst er at notere stednavnet på et målebordsblad eller på et fotografi. Man tilføjer en kort beskrivelse af stedet, omgivelserne og eventuelt en eller anden hændelse eller historie, der er tilknyttet stedet.
Men med ny teknologi, åbner der sig ny og bedre muligheder for forskning i stednavne. Edb virksomheden Munin har lavet et program, der blandt andet er velegnet til at arbejde med stednavne. Dette program bygger på GIS, som er en forkortelse for "Geografisk Informations System". I programmet bliver geografiske oplysninger gemt, behandlet og koordineret. Det er muligt at arbejde med målebordsblade og luftfoto, således at en nøjagtig stedsbestemmelse kan foretages af et stednavn. Det er også muligt at indlægge fotografier, der viser, hvorledes stedet og dets omgivelser ser ud.

Stednavne på Færøerne

Stednavne forskeren Eivind Weyhe, lektor på Føroyamálsdeildini på Fróðskaparsetur (Afdelingen for færøsk sprog på det Færøske Universitet) anslår, at der findes mellem 40.000 og 50.000 stednavne på Færøerne.
På Føroyamálsdeildini er der en færøsk stednavnesamling med oplysninger om gamle og nyere indsamlinger, som for eksempel navnelister, kort, lysbilleder, kartoteker og båndoptagelser. Der bliver fortløbende arbejdet med at ordne samlingen og edb registrere den.

De der måtte interessere sig for stednavne, kan henvende sig til Føroymálsdeildin:
Postadresse: Postrúm 272 , FO 110 Tórshavn
Adresse: V. U. Hammershaimbsgøta 16, F0 100 Tórshavn
Hjemmeside:  Fróðskaparsetur Føroya 
E-post:  Føroyamálsdeildina 
Telefon: 35 25 20
Fax: 35 25 21

Hjemmeside der redegør for stednavne ved Gjógv:  Sigvardsen 
Hjemmeside for edb virksomheden  Munin 

Kilder:
Strid, Jan Paul 2003: Varför topolingvistik? Sydsvenska ordnamnssällskapets årsskrift.
Weyhe, Eivind 1993: Færøske stednavnesamlinger – tilblivelse og tilgængelighed, í: Útgáva og atgongd. Norna-förlaget. Uppsala.
Hansen, Johanna Maria Skylv 1968: Gamlar Gøtur I. Helgi Justinussen Bókhandil. Tórshavn.