Om vejret på Mykines
Vejret på Mykines
Vejret på Mykines rummer ekstremer. Både i forhold til resten af Færøerne og i forhold til resten af Europa. Og det er lunefuldt og hurtigt skiftende. Som vejret nu engang er på Færøerne.Vejret kan ændres meget pludseligt og uventet. Både sommer og vinter. Vejret på Mykines kan også være meget forskelligt fra vejret andre steder på Færøerne. Så skal man til Mykines, er det altid en god idé, at undersøge forholdene netop den dag man vil afsted. Det kan være regn og tåge i Tórshavn eller Sørvagur, men fineste vejr med sol på Mykines. Men det modsatte kan også være tilfældet.
Brændingspladsen Mykines
Mykines er en såkaldt brændingsplads. Det vil sige at landingspladsen ligger lige ud til havet og selv i det fineste sommervejr kan der komme stor brænding, uden at der kan gives nogen rigtig god forklaring derpå. Brændingen kan komme hurtigt og tilsyneladende uvarslet og styrken af brændingen kan veksle hurtigt og meget i løbet af en dag og da oftest forstærket af tidevandet, især hvis det er springflod. Visse skift af vindretninger kan følges af brænding, selv om sommeren. Man skal betænke, at ser man mod sydvest fra Mykines, det vil sige i retningen af kystlinien på Mykines Holm, er det første land man ville møde, hvis man sejlede den vej, øerne i Caribien! Efter mere end 4000 kilometers sejlads. Og sejler man lidt mere mod syd, så er der faktisk åbent farvand lige ned til Antarktis.Formentlig kan brænding forårsages af dønninger, dannet af dårligt vejr meget langt væk i Atlanterhavet. Men også lufttrykket kan spille ind. Og naturligvis den direkte vind.
Bølgeprognoser kan ses på
Brændingen på Mykines
Som anført er Mykines en såkaldt brændingsplads. Om vinteren kan der være der lange perioder, hvor det er umuligt at lande med båd på landingspladsen. Og brændingen kan være meget voldsom. Når man går en tur til Holmen og kommer over broen, er der en stor skråtstillet betonmur for enden af broen på Mykines Holm siden. Det er en bølgebryder for at forhindre, at for meget vand og sten skal skylles ud på broen. Hvad ellers ville være tilfældet. Brodækket er ellers beliggende 27 meter over middelvandstanden. Rækværket på den forrige bro blev bøjet af brændingen under en orkan, der hærgede i 1988 og også gjorde nogen skade på fyrvæsnets bygninger på Holmen. Generelt kan man sige, at alt det blottede grundfjeld, der ses på sydsiden af Holmen, er overskyllet af bølgerne, når der er stor brænding. Og sprøjtene fra de brydende bølger kan nå 60 til 70 meter op i luften, hvilket kan beregnes på fotografier af brændingen på Holmen.Eksempler på dette kan ses på følgende billeder. Klik på det lille billede for større billede.
|
På dette billede er toppen af sprøjtet i midten af billedet omkring 50 meter oppe. Broen ligger i 27 meters højde, Pikarsdrangur ude til venstre er 32 meter høj og pakhuset på Holmen ligger i ca. 50 meters højde |
|
På dette billede er toppen af sprøjtet i midten af billedet omkring 70 meter oppe. Højderne er som ovenfor nævnt, medens fyrmesterboligen ligger i ca.100 meters højde. Fyrmesterboligen ligger dog ligger lidt længere ude på Holmen, end hvor dette sprøjt er. |
Klik her for at se mange flere brændingsbilleder fra Mykines:
Mykines afskåret fra omverdenen
Før helikopterbetjeningen blev sat i værk, var Mykines således uden forbindelse til omverdenen i lange perioder. Den længste periode man kender til, er på 72 dage for mange år siden. Men så sent som en gang i 1980'erne var der en periode på 68 dage, hvor Mykines var afskåret fra omverdenen.Dette er dog nu en saga blot, fordi der nu er helikopterbetjening af Mykines hele året. Helikoptertrafikken er meget mere regelmæssig end den søværts transport tidligere har været. Men for nogen år siden var vejret alligevel så dårligt, at selv helikopteren ikke kunne komme i 10 dage. Det er oftest, hvis vinden er fra nordlige retninger, at helikopteren ikke kan komme, da der da er meget turbulente vindforhold ved helikopterlandingspladsen og i bygden.
Vejrstatistik for Mykines
Vejret på Mykines har været nøje registreret gennem mange år. Men med vekslende parametre. I den tid der var bemanding af fyret på Mykines Holm, blev der målt vind, temperatur, dugpunkt og luftfugtighed. Der blev endvidere i perioder foretaget nordlysobservationer for Københavns Universitet.Nu er der en automatisk vejrstation på Holmen. Der registreres vind og vindstød, hvis disse er mere end 5 meter i sekundet mere end gennemsnitsvindstyrken. Der måles endvidere temperatur, maksimums- og minimumstemperatur inden for de sidste 12 timer, luftfugtighed og lufttryk. Disse værdier aflæses 8 gange i døgnet og kan aflæses på Under krigen blev der målt nedbør på Mykines og målingerne viste middelnedbør fra 736 til 967 millimeter. hvilket er en del mindre end målinger på andre færøske lokaliteter. For eksempel regnede det i samme periode mellem 2252 og 3232 millimeter ved Strond nord for Klaksvik.
Blæst, storm og orkaner på Mykines
At det blæser meget på Mykines, især om vinteren, vil enhver, der har lyttet til vejrmeldingerne for Færøerne, være klar over. Ofte er det fyret på Mykines Holm, der melder om mest vind for Færøerne. Dog skal der tages det forbehold, at vindmåleren på Mykines står et meget udsat sted, nemlig på toppen af fyrtårnet og således befinder sig mere end 125 meter oppe i forhold til havoverfladen og i forhold til jordoverfladen på Holmen også højere end de 10 meter over jorden, vindmålinger ellers normalt foretages i. Men naturligvis er der dér den vind, der nu engang måles netop dér. Selv om vinden ved havoverfladen og længere til havs måske er noget mindre end det, der måles på Holmen og ofte er uden de voldsomme vindstød, der måles og kan opleves på Holmen og i bygden, er det uomtvisteligt, at det blæser meget på Mykines.Læs beretningen om en orkan, der ramte Mykines (og Færøerne) den 31. Januar 2008 på undersiden:
Klimarekorder for Mykines
Mykines har flere klimarekorder for Færøerne.2. april 1968 blev der sat kulderekord for april måned for Færøerne med 10 graders frost. Den absolutte kulderekord for Færøerne er 12,3 graders frost, målt på Vága lufthavn 4. marts 2001.
Højeste vindhastighed målt på Færøerne er 50 meter / sekund (180 km/t) målt på fyret på Holmen både 7. marts 1997 og 15. januar 1999. Samme dag i marts 1997 blev der målt det kraftigste vindstød med 66,9 meter / sekund (240 km/t). Normalt regnes orkan for vindstyrke 12 og svarer til mere end 32,7 meter / sekund. Det vil sige, at hvis man forlænger Beaufort skalaen, ville den vindstyrke, der er blevet målt på Holmen, svare til omkring 18 på Beaufort skalaen. Som altså er en betegnelse, der ikke er brugt i Beaufort skalaen, da det er en lukket skala i modsætning til meter / sekund, hvor man jo blot fortsætter uden nogen grænse. Det siger ikke så lidt om, hvor voldsomt vejret kan være derude.
Men vind er ikke bare vind. Den kan virke meget forskelligt i bygden, afhængig af fra hvilken retning den kommer fra. I Bygden er der i nogen vindretninger rimelig læ, selv om der på Holmen kan være fuld storm. I bygden er den værste vindretning nordnordøst. Da er vinden meget turbulent og kommer i voldsomme vindstød.
Det kan være så slemt med vind i bygden, at beboere på Mykines vælger at overnatte hos dem de eventuelt er på besøg hos, fordi det kan være så voldsomt, at det kan være svært at finde fodfæste og nærmest livsfarligt af bevæge sig uden for en dør, når det er allerværst.