2015

Januar 2015. Den 25.ende, dagen på hvilken sulerne efter traditionen vender tilbage til Mykines, var 8 af de 12 mennesker, der var på Mykines den dag, ude på á Rogve, for at hilse sulerne velkomne tilbage. Vejret var så som så, gråt og nogen vind, men tørvejr medens menneskene var derude og der blev set en del suler.

2014

August 2014. Natten mellem den 30. og 31. var man på de store hylder på nordsiden af Holmen efter gråsuler. Og fangsten var fin, 485 stykker. Der deltog op mod 50 personer, så bemandingen var fin. Det var en utrolig nat. Det fineste vejr, nærmest vindstille og mildt. Midt om natten var der nordlys. Kort før solopgang så man planeterne Venus og Jupiter som morgenstjerner oppe over Knukur. Så blev det mere diset og der var lav tåge ude over havet nord for Holmen. En overgang så det ud som det skulle blive rigtigt regnvejr, men det opløstes og solen fik overtaget.

Januar 2014. Den 25.ende, dagen på hvilken sulerne efter traditionen vender tilbage til Mykines, var 6 mennesker ude på á Rogve, for at hilse sulerne velkomne tilbage. Vejret var klaret op og var helt pænt til forskel fra dagen før, hvor det havde været så dårligt, at helikopteren ikke havde kunnet flyve. Der blev set en del suler.

2013

Januar 2013. Den 25.ende, dagen for aulernes tilbagevenden til Mykines, var 13 mennesker ude på á Rogve, for at hilse sulerne velkomne tilbage. Vejret var ganske pænt, let vind, og der blev set en del suler. Der var tillige utrolig mange mallemukker.

2012

Januar 2012. Den 25.ende, dagen på hvilken sulerne efter traditionen vender tilbage til Mykines, var 9 af de 13 mennesker, der var på Mykines den dag, ude på á Rogve, for at hilse sulerne velkomne tilbage. Vejret var pænt, let syd-østlig vind, sol om formiddagen, senere overskyet. Der blev set en del suler og oven i købet havde en allerede sat sig på en af hylderne under Klettur, hvilket sjældent ses så tidligt på året.

2011

December 2011.   Den 25.ende, 1. juledag var der igen orkan på Færøerne med en del skader rundt omkring på øerne. Vinden kom med retninger fra sydvest til vest og der skete ingen skader på Mykines, da denne retning er den "bedste", når der er så megen vind.

November 2011.   Den 24.ende blev Færøerne ramt af en voldsom orkan. Det begyndte at blæse om eftermiddagen, tog til i løbet af aftenen og omkring midnat, var vinden maksimal. Mange steder måltes vindstyrke over 40 m/s og over 50 m/s i vindstødene. Der skete omfattende skader rundt omkring på Færøerne. Tage blev revet af huse, skibe brød deres fortøjninger og drev på grund, kontainerere blev væltet og flere sendemaster måtte bide i græsset. Forsikringsselskaberne modtog i dagene efter orkanen i tusindevis af skadesanmeldelser. Men hvor underligt det end kan lyde, skete der ikke noget dramatisk på Mykines. Der var ryddet op forud for orkanen og vindens retning var den bedst mulige, fra syd drejende om i vest .

August 2011.   Ingen sildbærere og stadig ingen andre tegn på lundeunger, så det må konkluderes, at ynglesæsonen 2011 for lunderne har været en total fiasko ligesom år 2010 var det. Tilsvarende meldinger fra de andre færøske øer med lunder.
Den 4. var der kun tre lomviunger tilbage i Myrkhellu, efter der de foregådende dage havde været flere unger, der havde taget modet til sig og taget det store spring ud over kanten. 2011 var således bedre for lomvierne end sidste år, selv om antallet af unger dog var beskedent.
Den 5. var den sidste rideunge i fuglefjeldet ved landingspladsen væk og den var vel at mærke ikke fløjet selv, det var den ikke moden til. Der kom således ingen unger på vingerne fra dette område, hvor der i år var omkring 300 reder. Indtrykket var det samme fra andre ride pladser, hvor der kun var få unger, der så ud til at være i så god stand, at de ville kunne komme på vingerne. Der var kun få, der sad og øvede vingeslag.
Sulerne ser ud til fortsat at klare sig fint og den 31. var omkring 40 mænd efter gråsulerne og fangsten var omkring 500.

Juli 2011.   Lunderne fortsætter med deres meget unormale adfærd. Nogen dage næsten ingen fugle, hverken på land eller på havet under lundelandene. Andre dage helt pænt med lunder. Nogen dage kun på vandet, men andre dage både på vandet og i lundelandene. Under en passage af Lamba den 13.ende, hørtes og sås mange lunder, men kun i en del af området og selv om lunderne var i deres huller, var der ingen tegn på, at hullerne var ofte besøgt. Der er ikke set nogen lunde flyve med sild og der høres ingen unger pippe, så der er ikke tegn på, at nogen lunde har ynglet overhovedet. Tilstanden ser ud til at være den samme på de andre øer med lundelande.
Den 12. og i flere dage derefter, blev der set en rosenstær i indmarken.

Juni 2011.   Fortsat meget ureglemæssig tilstedeværelse af lunder i lundelandene. Således blev der den 8. kun set 3 lunder under en tur gennem det store lundeland Lamba. Der er ikke med sikkerhed set ynglende terner, hverken på Holmen eller i Haugen.

Maj 2011.   Lunderne meget uregelmæsigt til stede i lundelandene og ingen sikre tegn på ynglende lunder. Riderne ses i store mængder deres traditionelle steder.

April 2011.   Midt i måneden sås de første lunder på vandet neden for lundelandene, men ikke i nogen større mængde. Den 27.ende, den traditionelle dato for lundernes indtagelse af lundelandene, var der kun beskedent med fugle, men allerede den 28.ende var der mange lunder, der fløj i ring og satte sig i lundelandene, et fint "landkoma", som det kaldes på færøsk.

Februar 2011. Det kunne lidt ind i måneden konstateres, at sulerne ikke havde taget den lidt skuffende modtagelse, de havde fået i januar, ilde op og de kunne ses i mindst de mængder, som de har vist sig i, de sidste år. Sulerne ser således stadig ud til at klare sig godt, trods den ringe ynglesukses, som blandt andre lunderne har kunnet fremvise de sidste år.

Januar 2011.   Den 25.ende, den dag sulerne efter traditionen vender tilbage til Mykines, var der på grund af forskellige omstændigheder kun 5 mennesker på Mykines. Og kun én af dem var ude på á Rogve, for at hilse sulerne velkomne tilbage. Vejret var helt pænt og der blev set flere suler.

2010

September 2010.   Natten mellem den 1. og 2. var man på de store hylder på nordsiden af Holmen efter gråsuler. Og fangsten var fin, 435 stykker.

August 2010.   Ingen opmuntrende nyheder om fuglene. Ingen lunde unger, ingen lomviunger, ingen terneunger, ingen almindelige kjove unger, dog nogen mallemukunger.
Sulerne ser fortsat, som de eneste, ud til at klare sig fint.
Den 28.ende var man på Flattidrangur efter gråsuler og fangsten var fin.

Juli 2010.   Efterhånden som juli måned skred frem, blev det mere og mere åbenbart, at der er noget helt galt med lunderne i år. Der er stadig ikke set en eneste sildbærer og lundernes tilstedeværelse ved og i lundelandene har været meget uregelmæssig. Nogen dage nok så mange lunder på vandet uden for lundelandene, andre dage næsten ingen og selv de dage, hvor der har været mange på vandet, er de aldrig kommet op i lundelandene i noget antal, der tilnærmelsesvis nærmer sig et godt og normalt år. Lunderne har ikke fløjet i de velkendte ringe, der har gjort fangst mulig og der er ikke fanget mere end 25 lunder. De fleste fangstmænd, har end ikke forsøgt at gå på fangst, i erkendelse af den unormale situation og mange synes, at man helt burde afstå fra at overhovedet forsøge fangst. Endnu mere mærkeligt er det, at der sidst i måneden er fundet friske æg. Altså på et tidspunkt, hvor lunderne skulle have næsten flyvefærdige unger. Måske et sidste krampagtigt forsøg på at yngle.
Men ikke kun lunderne har en underlig ynglesæson.
Lomvierne, der i juni måned så ud til at være i rigelig mængde, ser ikke ud til at have fået unger i år. I slutningen af måneden, hvor der ellers burde være unger, der var modne til springet ud i den store verden, var der ikke noget sikkert tegn på, at der var unger overhovedet, idet man ikke kunne høre ungernes karakteristiske og gennemtrængende kald. I løbet at et par dage var den største lomvi hylde på Mykines, den i Myrkhellu, helt forladt. Så der har næppe været en eneste unge. Den sidste dag i måneden, kunne man stadig høre voksne lomvier rundt omkring og se enkelte lomvier Uti á Bølið, men ikke høre stemmen af en eneste unge.
Riderne har ikke den store succes, men i slutningen af måneden er der dog unger i omkring en syvendedel af de reder, hvor der var æg eller unge i begyndelsen af måneden. Næppe alle de tilbageværende unger klarer at blive flyvefærdige, men der er set enkelte flyvende unger.
Sulerne ser fortsat ud til at trives, med mange unger, omend de ser ud til at være lidt sene på den.
Der er ikke med sikkerhed set tegn på ynglende havterner.
Der er kun få almindelige kjover i udmarken, men de har jo heller ikke hverken lunderne eller havterne at jage, for at få dem til at slippe deres fangster.

Juni 2010.   Lundernes situation er meget bekymrende, for der er så godt som ingen at se. Der har ikke i mands minde været en situation, der ligner den aktuelle. Det er meget usikkert om der overhovedet er lunder, der har lagt æg og det er yderst få der ses. "Normalt", kan der ligge mellem 15.000 og 20.000 lunder på vandet ud for lundelandene Dal og Lamba, der så om eftermiddagen og aftenen kommer op og flyver i ring, men der er højest set 1500 lunder på havet og kun enkelte kommer op og flyve og slet ikke i en mængde, der kan udgøre en ring. På land ser man kun enkelte sidde i græsset og i slutningen af måneden er der ikke set en eneste sildbærer.
De første rideunger blev iagttaget den 24.ende Og de følgende dage blev der flere og flere at se.
Lomvierne ser ud til af være i pænt, til over middel antal og sulerne ser ud til at fortsætte deres langsomme, men alligevel stabile vækst i antal. Måske er noget af tilvæksten relativ, for i vinterens løb, er en stor del af den næst vestligste sulehylde styrtet i havet og fugle, der ellers har ynglet der, kan tænkes at søge at yngle andre steder, formentlig i yderområderne af de andre steder, hvor sulerne yngler og således få disse pladser til at se mere velbesatte ud, uden at det samlede antal af suler er forøget. Men der skal mere detaljerede tællinger til, for at fastslå dette.

Maj 2010.   Midt i måneden blev der afholdt "Grannastævne", om fangsten af lunder i sommeren 2010. Under indtryk af de seneste års ringe ynglesucces blandt lunderne, blev der vedtaget meget strenge regler for, hvordan fangsten skulle fordeles og der blev sat kvote på, hvor mange lunder man måtte fange. Antallet er knyttet til arealet af ens jordbesiddelse. Endvidere blev det vedtaget, at alle fleygemænd skulle mødes om morgenen i skolen, for at fordele fangstpladserne, før man drog ud.
Riderne kom til tiden og begyndte i slutningen af måneden at bygge deres reder. Ser ud til at være i nogenlunde samme antal, som de sidste år.

April 2010.   Den 27.ende, den traditionelle dag for ankomsten af lunderne, var der kun få lunder at se og man oplevede ikke nogen "rigtige" "landkommedage". Dage hvor lunderne ellers samler sig på havet hen ad eftermiddagen og senere flyver op i store ringe og om aftenen sætter sig i græsset på deres traditionelle ynglepladser.

Februar 2010.   Den 13.ende blev en hvalros set fra Mykines! I en lille uges tid derefter, blev den flere gange iagttaget på nogle af skærene ude under fyret på Mykines Holm. Derefter blev den set flere andre steder på Færøerne og det lykkedes forskere fra Føroya Naturgripasavn at påsætte GPS loggingudstyr. Efter et længere ophold i de indre færøske farvande, svømmede hvalrossen mod Island for senere at ændre kurs mod Svalbard. Sidste melding fra hvalrossen kom 25 april, tæt under vestsiden af Svalbard. Se kort over hvalrossens færden på Føroya Naturgripasavn's hjemmeside, klik her. Der er før set hvalrosser på Færøerne, sidste gang en gang i begyndelsen af 1980'erne, hvor én blev set på Argir tæt ved Tórshavn.

Januar 2010.   Den 25.ende var halvdelen af de på Mykines værende mennesker ude på á Rogve, for at ønske sulerne velkomne tilbage. For det er jo netop den dag sulerne, efter traditionen, vender tilbage. Det var ret dårligt vejr, vind fra omkring syd på 24 m/s med vindstød på 33 m/s. Dog var det tørvejr. Men på trods af vejret, blev der set en del suler, der elegant kæmpede med de til tider voldsomme vindstød og hvivler, der kastede røgvand højt op nord for Holmen. Derefter var der kaffe og kage i bygden.

2009

Oktober 2009.   Der blev iagttaget en hurtulan, som det også lykkedes at få nogle billeder af. Det er først 4. gang, at hortulan er set på Færøerne og første gang på Mykines, så vidt det vides. Se et billede ved at klikke her.

September 2009.   Den 1. var 39 mænd på Holmen efter de grå suler i det fineste vejr og den samlede fangst var 570 suler. Senere på samme uge var man på Flatidrangur, hvor fangsten var 90 suler.

August 2009.   Mange af lunderne kom stadig med tobis og mod midten af måneden så disse ud til igen at have "normal" størrelse. Men i midten af måneden var der endnu ikke set nogen lundeunger på vej til havet og da der heller ikke blev set nogen senere på måneden, må det konkluderes, at det igen var et katastrofeår for lunderne, selv om det i begyndelsen havde set så lovende ud.
De første rideunger kom på vingerne inden for den første uge af måneden, selv om der stadig var en del, der faldt fra. Små grupper af rideunger samlede sig i Lendingar Gjogv og så ud til at være i fin form.
Lomvierne forlod gradvist deres hylder og det så ud til, at et pænt antal unger klarede det og den 11. var den store hylde i Myrk Hellu tom.
Der blev kun set tre flyvefærdige havterner i år på Mykines og der blev ikke nogen af de traditionelle steder set en egentlig koloni af havterner, blot nogle få fugle samlet enkelte steder.

Juli 2009.   De første sildbærere, lunder der bringer tobis til deres unger, blev set midt i måneden, hvilket er to til tre uger senere end normalt. Riderne så ud til at have det meget fint og i 7 af 10 reder var der 2 unger. Planktonvæksten havde været fin, med stejl stigning, men så kom der et pludseligt fald, i stedet for det gradvise fald, som er det normale. Det bratte fald blev efterfulgt af endnu en stejl stigning. Det svarede meget godt med, at riderne havde lagt så mange æg. Men så skete der et mærkeligt skift. Den 21.ende forlod så godt som alle de voksne rider ynglepladserne og lod ungerne være alene tilbage. Der var pludseligt blevet så uvant stille hos riderne. Efter et par dage kom de igen og de følgende uger så de ud til at bringe pænt med føde, omend ikke i tilstrækkeligt omfang, for der var et jævnt frafald af unger. I mange af de reder, hvor der havde været to, så man nu kun den ene. Kvaliteten af lundernes "sild", tobis, så også ud til at falde, idet de blev tydeligt mindre i en periode. Der pænt med sildbærere.

Den 23.ende blev der om eftermiddagen, ikke så langt uden for bygden, set tre storhvaler, der udsendte store blåst og svømmede vestover. Så vidt det kunne vurderes, drejede det sig om finhvaler.

Juni 2009.   Den 3. juni blev der af nogle mænd i en båd ud for Kranagjogv, den gjogv på Holmen, hvor kranen er placeret, helt tæt på land, iagttaget en finhval. Den både sendte et blåst højt til vejrs og præsenterede hele sin lange ryg og sin hale.

Maj 2009.   Der blev registreret 4 nye arter for Færøerne i denne måned. Og to af disse iagttagelser fandt sted på Mykines.
Den 15. maj blev der set og fotograferet en hvidskægget sanger. Hvidskægget sanger billede
Den 17. maj blev der set og fotograferet en rødrygget svale. Den holdt til i bygden i flere dage.
Rødrygget svale billeder
I weekenden 23. og 24. blev der afholdt Kulturfestival på Mykines, som del af et større arrangement i Sørvágur.
Programmet indeholdt folkemøde ved Mindesmærket, der blev holdt foredrag om Johanna Maria Skylv Hansen, der jo forfattede 4 bøger, Gamla Gøtur I - IV, til dels om Mykines, hvor hun i 16 år boede på Mykines Holm ved fyret, der var kunstudstilling og der blev danset færøsk dans. Man regner med, at op mod 200 mennesker besøgte Mykines. Vejret var typisk færøsk, en blanding af alt muligt. Lørdagen begyndte med regn, men det klarede op og blev det smukkeste vejr.Om søndagen blev det dårligt vejr, blæste op og ikke alle festivalgæsterne nåede at komme af sted, før der blev brænding. Omkring 30 gæster kom ikke af sted før tirsdag den 26., hvor helikopteren fløj nogen ekstrature.

April 2009.   Lunderne så ud til at være lidt tidligt på den i år, flere dage før datoen efter traditionen, som jo er den 27.ende april. Der var flere gode "landkoma" dage, med mange lunder flyvende i ring.

Januar 2009.   Den 17.ende blev der ved SEV huset, elværket, iagttaget 9 viber. Den 23.ende og 24.ende blev der igen set viber, begge gange 8. Det faldt sammen med flere andre iagttagelser af viber rundt om på Færøerne og det skal da også være i januar måned, at viber oftest ses om vinteren på Færøerne. Den 24.ende blev der også set en enkelt sjagger på Holmen.

Den 25.ende var halvdelen af de på Mykines værende beboere ude på á Rogve, for at byde sulerne velkommen tilbage. Vejret var af det aller smukkeste, solskin og næsten ingen vind. Og der blev da også set nogen suler mod nord.

2008

November 2008.   Den 13. november blev forslaget til gadenavne i Mykines (og Bø samt Gásadal) godkendt. I Mykines er navnene:
Á Breyt
Á Brúgv
Áartún
Bøgøta
Fjørdalsgøta
Garðsgøta
Gróthúsvegur
Handan Á
Liðabrekka
Sodnhúsvegur og
Túalsvegur

Oktober 2008.   Den 12. oktober blev der på Mykines holdt møde om fuglefangsten. Mødet blev afholdt i skolen og var indkaldt under indtryk af de sidste års manglende ynglesucces for mange af fuglene, specielt lunderne. Oplægget var udfærdiget af nogle særligt interesserede Mykines beboere, der havde flere forslag til ændringer i reglerne for fangsten og opstramning af allerede gældende regler. Diskussionen på mødet var livlig og resulterede i vedtagelsen af et oplæg til nye regler. Dette oplæg skal så behandles på et "grannastævne" engang i det nye år, hvor alle rettighedshavere, grundejere, har stemmeret. Så endnu er det for tidligt at sige, om reglerne overhovedet bliver ændret.

September 2008.   Natten mellem den 5. og 6. var hele 36 mand efter gråsulerne på hylderne på nordsiden af Holmen i det smukkeste vejr. Den "normale" minimale bemanding er 24 mand. Fangsten var fin, i alt 540. Indtrykket var, at var mange suleunger i år, men på en af hylderne, hvor man normalt kan få 70, var der kun 2, hvilket måske skyldes, at hylden havde været ramt af et stenskred.

August 2008.   I løbet af måneden, blev der ofte iagttaget fiskende suler langs Holmen, ud for bygden og længere mod øst. Antallet af suler ser fortsat ud til at stige, både ude på Bølið og de andre steder, hvor sulerederne kan iagttages.

Det så ud til, at alle fuglene er lidt sene på den i år.
Der blev fortsat set lunder med sild sidst på måneden. Og de sidste dage af måneden, skete der det glædelige, at der blev iagttaget en del lunde unger, "lundepiser", som de kaldes på færøsk. Men det var påfaldende sent, to til tre uger senere end normalt. Men det passer måske meget godt med det, der vides om planktonvæksten i år. En normal stigning i foråret, så et fald for midt på sommeren igen en stigning til over det normale. Det vides, at lundeungernes redetid kan variere med en faktor 2, fra i bedste fald 38 til 44 dage, til op mod 80 dage og i ekstreme tilfælde 83 dage. Alt i alt skønnes ynglesæsonen for lunderne at have været klart bedre i år end sidste år, hvor den dog også var helt katastrofal, idet der da ikke kom en eneste unge på vingerne.
Fleygningen, fangsten af lunder med et ketcherlignende redskab, var ringe i år. I alt skønnes der at være fanget omkring 5000, mod 25.000 for nogle år tilbage. Det skyldes dårlige vindretninger og få fugle, der ikke rigtig fløj i den traditionelle ring. Men det ser også ud til, at lunderne tilsyneladende har ændret adfærd de sidste år. Måske fordi alderssammensætningen er radikalt ændret blandt lunderne. De lunder, der "normalt" fleyges", er to til tre fire år, men denne aldersgruppe blandt lunderne er næsten helt væk, på grund af de forgående tre til fire års næsten helt mislykkede yngleforsøg.

Riderne, der normalt trækker væk i begyndelsen af måneden, var næsten alle stadig på deres pladser og larmede det bedste de havde lært 3 uger inde i måneden. Den 19.ende blev der talt 25 flyvende rideunger i Lendingargjogv, tydende på, at de fleste af de unger, der havde klaret sig igennem til slutningen af juli måned, også var blevet flyvefærdige.

I Myrkhellu blev de sidste to lomvi unger set springe den 14.ende, hvorefter alle lomvihylderne var tomme. Men det skønnes, at sæsonen har været helt fin for lomvierne, hvilket også berettes fra Skuoy.

Det ser ud til, at ynglesæsonen for mallemukkerne på Mykines har været helt forskellig fra mallemukkernes på Skuoy. Fra Skuoy berettes det, at der har været mange mallemukunger, medens dette helt klart ikke er tilfældet for Mykines, hvor antallet i år er klart lavere end sidste år, hvor det i forvejen var lavt.

Den 6. blev der iagttaget 3 storhvaler lige syd for bygden. De mægtige blåst sås tydeligt og efter deres form og retning skulle det dreje sig om kaskelotter, idet kaskelottens blåsthul er placeret mod venstre på hvalen.

Den 28.ende var man på Flatidrangur efter de grå suler. Man fik 50 og man lod 82 sidde tilbage. Det er nemlig således, at man kun tager de suleunger, der er helt fjerdækkede, uden dun overhovedet.

Juli 2008.   Planktonvæksten, der i begyndelsen af sommeren, så ud til at tiltage som normalt, aftog i en periode, for igen at stige til over middel, ifølge Fiskirannsóknarstovan's (Det færøske Fiskerilaboratorium) målinger.

I slutningen af måneden blev der fundet en del døde lunde unger i Lamba og antallet af rideunger i Lendingargjogv, der hvor båden lægger til, var faldet fra omkring 150 i begyndelsen af måneden, til omkring 25 i slutningen af måneden. Mallemukkerne så heller ikke ud til at klare sig særlig godt. De har ellers har klaret sig nogenlunde de sidste år, hvor de andre fugle har haft katastrofale ynglesæsoner. Men i år sås kun få dunklædte unger rundt omkring. Lomvierne sad tæt de traditionelle steder, specielt i Myrkhellu, sad der mange.

Juni 2008.   I slutningen af måneden så det ud til, at riderne, der ellers var mange af de steder, hvor de normalt bygger rede, gik en dårlig ynglesæson i møde, idet der da kun var enten unger eller æg i blot hver anden rede.

Maj 2008.   Den 7.ende blev alle tre svalearter, landsvalen, bysvalen og digesvalen iagttaget i bygden. Næsten hvert år ses der svaler på Mykines, men det er ikke hvert år alle tre arter ses. Den sidste gang dette med sikkerhed skete, var i 1976. Bysvalen ses oftest og har bygget rede flere gange.

Måneden var ualmindelig tør og det ser ud til at fuglene er lidt sent på det med redebygning og æglægning.

April 2008.   Lunderne kom omkring den 27. april, som de "bør" efter kalenderen. Enkelte aftener var der rigtigt "landkoma", hvor mange lunder var oppe og flyve i ring.

Januar 2008.   Den 25.ende, den dag sulerne efter traditionen vender tilbage til Mykines, var 1/3die del af indbyggerne ude á Rogve for at hilse sulerne velkommen. Vejret var nogenlunde, noget blæsende, men der blev alligevel set flere suler mod nord. Det er nemlig således, at i begyndelsen er sulerne noget uregelmæssigt til stede, i godt vejr kan der ses mange, i dårligt vejr ingen eller få.

Orkan på Mykines
Den 31. blev Færøerne ramt af et forfærdeligt uvejr. Orkan fra nord øst. Store dele af samfærdslen blev lammet, både til lands, til havs og i luften og der skete omfattende skader rundt omkring på øerne. Dog meget forskelligt, da Færøernes topografi gør, at det er meget forskelligt, hvordan vinden rammer de enkelte områder.
På Mykines er det nord østlige vinde, der er de værste i bygden. Ingen af de fastboende mindes værre vejr. Uvejret varede også unormalt længe, omkring 16 timer. Det begyndte om formiddagen ved 9 til 10 tiden og fortsatte til ud på de små timer 1. februar. Selv små ændringer af vindretningen, ændrer meget på vindens karakter. I begyndelsen var vinden ret jævn, men ud på aftenen forårsagede en mindre drejning mod nord, at vindstødene blev meget kraftigere og mere uregelmæssige. Og formentlig var det da, at de fleste skader skete. Da det nærmest er livsfarligt at gå ude i sådant et vejr, med risiko for flyvende bygningsdele og det tillige var blevet mørkt, kom ødelæggelsernes omfang først rigtigt for en dag 1.februar.
Og skaderne viste sig at være omfattende.
7 tjall, tørrehuse, havde fået skade. Et var helt udslettet, taget var fløjet helt eller delvist af 4, et var blevet helt skævt, men stod endnu og et havde mistet noget af væggene, men beholdt sit tag. Den gamle smedje og et hønsehus mistede tagene, medens to høhuse ved vejen op til Haugen blev alvorligt beskadiget. Begge mistede deres tage og det meste af de stensatte vægge væltede på det ene. Noget af facadebeklædningen blev revet af et beboelseshus og noget af taget på helikopter venterummet blev ødelagt af et forbi flyvende tjallstag, der også tog alle antennerne, på nær GSM mobiltelefonantennen, med sig, så bygdens livline til omverdenen, satellittelefonen, blev uvirksom. Flere småskader skete også rundt omkring i bygden, til dels på grund af frit flyvende bygningsdele og tomme olietønder !? Men utroligt nok fløj et tjallstag hen over flere huse, uden tilsyneladende at ramme noget "vigtigt". Flere stensætninger væltede og nogen låger og døre blev ødelagte.
Alt i alt et forfærdeligt vejr, som anrettede store skader, men ikke nogen alvorlige på noget beboelseshus og heldigvis kom ingen mennesker til skade.
Hvis Du er kommet hertil fra siden om vejret på Mykines, kan Du returnere til denne side ved at klikke her

2007

December 2007.   Den 7.ende blev der iagtaget en vandrefalk fra Knukur, hvor den skiftevis jagede og blev jaget af tre ravne.

Som en bekræftelse af de umiddelbare iagttagelser de sidste år, blev der af den færøske ornintolog Bergur Olsen offentliggjort en artikel på Fiskirannsóknarstovan´s (Færøernes Fiskeundersøgelser´s) hjemmeside: Ritan í minking  (Riden i tilbagegang (på færøsk, originalartiklen med illustrationer og grafer))
Riden i tilbagegang (på dansk).

September 2007.   Den 29.ende blev der iagttaget en tinksmed. Det er iagtagelse nr. 8 på Færøerne og der er ikke registreret iagttagelser siden 1982. Iagttagelsen er godkendt af SU (Sjældenheds Udvalget). Klik her for billede taget af Esbern í Eyðansstovu.

August 2007.   I løbet af den første uge af måneden, var der et par dage med en del lunder på land og en del på havet. Men siden har der været som om vinteren i lundelandene, ikke en fugl at se.

Allerede i midten af måneden kan konklusionen for ynglesæsonen 2007 derfor drages: Det har været et rent katastrofeår for fuglene på Mykines, såvel som Færøerne i øvrigt.

Sulerne ser dog stadig ud til at klare sig pænt, medens mallemukkerne og tejsterne er de eneste af de andre, normalt talmæssigt dominerende havfugle, der ser ud til at få blot nogle unger på vingerne i år.

Alle de andre havfuglearter, lunder, rider, lomvier, almindelige kjover og havterner har ikke fået en eneste unge på vingerne. Det er nu tredie år i træk, hvor den har været helt gal. I år med den forskel fra sidste år, at i år har mallemukkerne næsten heller ingen unger, hvor de sidste år havde 2/3 af det antal unger, de normalt har haft de sidste år.

Problemet ser som ud til at være gældende for alle de færøske øer. Og årsagen antages at være føde mangel. Man har på Færøerne siden 1990 målt produktionen af det basale første led i fødekæden, planktonvæksten. Og mængden har ikke siden begyndelsen af 1990'erne, været lavere i havene omkring Færøerne end i år. Den gang var der også massedød blandt lundeyngel og meget lavt udbytte af torskefiskeriet.

Et led i den fødekæde, der fører til torskene, er nogle små krebsdyr, der er termophile, det vil sige, at de har et ret snævert "komfort" område, temperaturinterval, i hvilket de trives. Stiger havtemperaturen blot lidt, hæmmer det deres vækst. Og dermed er der mindre til de næste led i kæden og i sidste led for torskene. Og for fuglene omkring Færøerne. De stigende havtemperaturer er måske et symptom på den globale opvarmning, der nu efterhånden ser ud til at være veldokumenteret, omend der stadig er megen diskussion om årsagerne: menneskeskabte, naturlige eller en kombination af begge.

Som følge af den manglende føde, blev der kun set meget få lunder flyve med tobis. Da lunderne tillige opførte sig meget atypisk, de dage, hvor de overhovedet var i nærheden af Mykines og mange dage slet ikke kom op at flyve i ring, blev fleygemændenes udbytte også yderst ringe. Det er anslået, at det samlede udbytte har været omkring 5000 og meget ujævnt fordelt, idet blot to "storfangere" står for måske halvdelen, medens resten er fordelt på mange forskellige fleygemænd. Enkelte med rettigheder til at fleyge, har endog, i betragtning af ynglesituationens alvor, helt afstået fra at fleyge overhovedet i år. Selv om der har været røster fremme om at frede lunderne, så længe ynglesituationen er, som den nu har været de sidste år, er det svært at finde veje til enighed om noget sådant. Reglerne for fleygningen er komplicerede og svære at ændre, ligesom det, for nogle fleygemænds vedkommende, ser ud til at være svært at respektere de regler, der allerede er. Den manglende ynglesucces blandt fuglene, kan jo heller ikke tilskrives fleygemændene som sådan, men måske vil fortsat fleygning, som situationen ser ud til at være nu, trods alt forværre / forringe lundernes evne til at indhente de sidste tre års manglende generationer af unge individer.

Læs pressemeddelelse fra møde i Tórshavn i Nordisk råds regi: Concerns for seabirds in West Nordic Region

Juli 2007.   Fra 2. juli er det tilladt at fleyge lunder, men der var næsten ingen lunder at se på land og de få der var at se, fløj meget uregelmæssigt, så fangsten var minimal.

2. juli sås en hvid vipstjert fodre to flyvende unger ved åen neden for bygden

I løbet af måneden, blev det mere og mere tydeligt, at det ser rigtig slemt ud for fuglene i år.

Lunderne var meget uregelmæssigt til stede. Nogen dage var der mange på land, men som oftest fløj de ikke rigtigt i ring, måske på grund af de dominerende nordlige vinde. Der var ikke nogen rigtig gode fleygedage og fangsterne var minimale. Andre dage var der så godt som ingen fugle at se, hverken på land eller på havet uden for bygden og Holmen. Og igen andre dage lå der ret store mængder af lunder på vandet uden for bygden og Holmen, men de kom aldrig op at flyve. Antallet var nogen dage op mod 15.000.

Ikke meget bedre ser det ud for de andre fugle, bortset fra sulerne.

Riderne fik meget få unger og de der blev klækket forsvandt alle inden for få dage. Således blev der kun set 4 unger i fjeldvæggen ved landingspladsen, et sted, hvor der findes op mod 200 reder. Og de blev oven i købet først set 2 til 3 uger senere end normalt.

Der var ingen tegn på unger hos ternerne og mod slutningen af måneden var der ingen terner at se i Haugen.

Lomviernes hylder blev allerede forladt i midten af måneden uden tegn på, at der havde været en eneste unge.

I Haugen, hvor der normalt yngler op mod 30 par almindelige kjover, var der ingen tegn på unger og mod slutningen af måneden sås der højest 2 til 3 par.

Mallemukkerne, som ellers har været den fugleart, der, bortset fra sulerne, har klaret sig bedst de sidste år, så også ud til at have yderst ringe ynglesucces. De mallemukker, der ynglede ved Landingspladsen, fik ingen unger og i Viðarhelli, gjoven vest for Landingspladsen, hvor der normalt er adskillige, blev der mod slutningen af måneden kun iagttaget 2!

Tejsterne, der de sidste sommer havde ca 10 reder ved Landingspladsen, havde i år måske det halve.

Juni 2007.   Vejret var hele måneden præget af nordlige og østlige sinde. Det giver som regel pænt vejr, men også lave temperaturer og ringe eller ingen nedbør. På Mykines har det ikke regnet hele måneden. Mange steder på Færøerne har der da også været problemer med at få nok drikkevand. Åen på Mykines er meget lille, græsset gror kun langsomt og flere af bygdens græstage er meget gule.

Der har været enkelte dage med mange lunder på land, men de fleste dage, hvor der har været lunder at se, har de ligget på vandet uden for bygden og Holmen og er ikke kommet op at flyve i ring. Der har ikke været sildbærere at se mod slutningen af måneden, som det "normalt" kan ses.

Riderne kom sent i gang, nogen ligger på æg, men det er ikke ret mange. De fleste af de rider, der har bygget rede, sidder blot over den tomme rede.

Der er en lille koloni af havterner i udmarken.

Den 30. blev der set 4 sangsvaner flyvende lige hen over bygden med kurs mod vest.

Maj 2007.   Måneden var kold og blæsende, flere gange var det snevejr. Riderne, der viste sig i marts måned, som de skal efter kalenderen, var lidt senere på den og kun meget få begyndte at bygge rede i maj måned, som de "bør". Og der var ingen, der med sikkerhed havde lagt æg, før det blev juni.

April 2007.   I slutningen af måneden blev der flere gange set en råge på Mykines. Råger ses jævnligt på Færøerne, men de yngler ikke.

Lunderne kom i slutningen af måneden, som de "bør" efter kalenderen, men der var ikke nogen dage med de helt store mængder, "landkoma", som det kaldes på Færøerne.

Februar 2007.   Den 7. blev der i indmarken lige nord for bygden midt i en stor flok forskrækkede stære, set en spurvehøg. Den forsvandt mod nord-øst langs æggen. Det er sjældent spurvehøge ses på Færøerne, måske få iagttagelser om året,

Midt i måneden så det ud til, at så godt som alle sulerne var kommet og havde indtaget deres redepladser, hvilket ikke altid gik helt stille af. Der blev også set flere suler med redemateriale i næbbet.

21. blev der iagttaget en meget stor flok stære, med sikkerhed over 1000 (fotodokumenteret). Hele vinteren er der set flokke af stære i indmarken, men en af de fastboende havde aldrig før set så stor en flok. Måske skyltes den store samling af stære på Mykines, at det havde været meget dårligt vejr på Færøerne, med sne, slud, islag samt megen østlig vind. Men de østlige vinde giver ofte pænt eller rimeligt vejr på Mykines og der er næsten helt læ i store dele af indmarken. Der var heller ingen sne på Mykines, før i omkring 300 meters højde.

Januar 2007.   Den 25. var næsten halvdelen af indbyggerne ude á Rogve for at hilse sulerne velkommen, idet de jo efter traditionen kommer tilbage til Mykines netop den dag. Og der blev set flere suler mod nord.

2006

Oktober 2006.   En admiral sommerfugl blev iagttaget i bygden.

En hel dag kunne man iagttage en havlit i bugten ved Landingspladsen.

September 2006.   4. september var 24 mænd efter gråsuler på de store hylder på nordsiden af Holmen. Fangsten var kun 370 suleunger, hvilket er mellem halvdelen og en tredjedel af de bedste år. Man var dog heller ikke på en af de hylder, hvor fangsten plejer at være størst. Indtrykket var, som også fra Flattidrangur, at suleungerne var en uge senere i opvæksten, end normalt.

I slutningen af måneden blev der ved flere lejligheder iagttaget admiral sommerfugl på Mykines. Denne smukke sommerfugl er også observeret talrige gange andre steder på Færøerne i år.

August 2006.   Ynglesæsonen 2006 kan nu med sikkerhed betegnes en ren katastrofe.

Iagttagelserne i begyndelsen af måneden, har kun bekræftet de dystre udsigter fra juli.

Ingen unger hos hverken søpapegøjerne, riderne, lomvierne eller de almindelige kjover. Kun meget få mallemukunger, medens sulerne stadig ser ud til at klare sig.

Der har dog ind imellem været utrolig mange lunder at se. De har for det meste ligget på vandet ud for Holmen og har nogen dage været oppe at flyve, men ikke rigtigt i ring. Så selv om få mænd har forsøgt at fleyge, er fangsterne været meget beskedne. Helt ned til én enkelt lunde!

26. var man på Flattidrangur efter suleunger, gråsuler. Fangsten var 24 og man lod 70 sidde tilbage. Indtrykket var, at suleungerne så ud til at være måske en uge senere på den, end normalt.

30.august blev en skråpe fanget og igen sat fri på Mykines Holm. Den var som udvokset fugl blevet ringmærket den 18. juli 1980 samme sted, af Brathay Exploration Group's 1980 ekspedition til Mykines, altså for mere end 26 år siden. (Læs mere om Brathay Exploration Group's ekspeditioner til Mykines).

Juli 2006.   27. blev der iagttaget sommerfugle af arten tidselsommerfugl ved mindesmærket oven for bygden. Nogle dage senere blev der også iagttaget tidselsommerfugl på Knukur, Mykines højeste punkt, 560 meter over havet.

Juli måned udviklede sig til at blive et katastrofeår for så godt som alle søfuglene.

Selv om det var pænt vejr med mange gode dage med sol, kun lidt regn og næsten ingen vind og bølger, så tegnede der sig efterhånden billedet af en ynglesæson af de aller ringeste man kender til overhovedet. Og det ser ud til at det er lige så slemt andre steder på Færøerne.

Lunderne var meget uregelmæssige i deres antal på land. De fløj sjældent "rigtigt" i ring og der blev fleyget måske kun 6 til 8 tusinde, et usædvanligt lavt tal, når men betænker, at der i de bedste registrerede sæsoner har været fanget over 80.000! Der har ikke kunnet høres nogen unger pippe i rederne og der var mange iagttagere, der ikke havde set en eneste sildbærer og de fleygemænd, der havde set flest, havde kun set mindre en ti, selv efter mange timer i en fleyge ses. Så konklusionen er, at der ikke en eneste lunde, der ser ud til at have været i stand til at opfostre en unge i år.

Riderne ser ud til at have det lige så slemt. I Lendinger Gjogv, hvor der normalt skal være 100 til 200 unger, var der ved slutningen af måneden kun 3.

Lomvierne, der omkring 24 juli kunne ses i ret stort antal på nogen af deres hylder, forvandt helt inden månedens udgang og det ser ikke ud til, at der har været en eneste unge og der har på intet tidspunkt været en eneste at høre, som jo ellers er nemt, da ungerne har et gennemtrængende og karakteristisk kald.

Havternerne ser heller ikke ud til at få nogen unger på vingerne i år. Der har kun været små samlinger at terner i Haugen og på Holmen, det er usikkert hvor mange der overhovedet har lagt æg og så godt som alle forsvandt hen gennem måneden og der er ikke set en eneste flyvende unge.

Mallemukkerne, der jo har haft mange gode sæsoner gennem de sidste mange år, har også kun ganske få unger i år. Med sikkerhed langt under det normale og de voksne fugle har da også i kun ringe grad fløjet i opvindene omkring fuglefjeldene, som de jo ellers ynder.

De almindelige kjover ser heller ikke ud til at have fået nogen unger på vingerne, selv om deres antal i Haugen ser ud til at være rimeligt, omend under normalen. Men det er vel også en naturlig følge af, at lunderne ikke bærer tobis. Der er i hvert tilfælde ikke set nogen flyvende unger jage deres forældre, for at få mad, som det jo ellers normalt ses sidst på måneden.
Den eneste fugl, der ser ud til at klare sig, er sulen. De ser stadig ud til at blive flere, omend væksten kun er beskeden og antallet af unger ser ud til at være normalt.

Af haugefuglene, ser heller ikke regnspoven ud til at være i så stort antal, som de ellers har været de sidste år.

Juni 2006.   Stadig noget ustadigt og køligt vejr, men også nogen dage med meget smukt vejr og en enklet gang meldte vindmåleren på Mykines Holm 0 m/s, hvilket er meget sjældent.

Nogen rider har bygget reder, medens andre stadig er i gang i midten af måneden, hvilket er sent. Nogen rider sidder i fuglefjeldet, uden at det ser ud til, at de har tænkt sig at bygge rede overhovedet.

Det blev besluttet, ikke at tillade den gamle traditionelle fangstmetode, at drage lunder ud af deres redehuller. Det er ellers en fangst, der har været drevet i århundreder, men i de sidste mange år kun efter ansøgning og tilladelse og i forholdsvis beskeden mængde. Men tilladelse blev ikke givet i år, hverken på Mykines eller andre steder på Færøerne, på grund af lundebestandens generelle situation, med flere på hinanden følgende meget dårlige yngleår.

Maj 2006.   Vejret var i lange perioder ualmindelig dårligt. Der var megen vind, i perioder fra nord og det medførte koldt vejr med sne. Der lå sne i højderne helt til slutningen af måneden. Samfærdslen var uregelmæssig, både søværts og ad luftvejen. Hverken helikopteren eller Brynhild kunne komme i flere dage. Nordenvinden er den vindretning, der giver mest turbulens ved helikopterlandingspladsen. En klasse skolebørn, der kun skulle have været på Mykines en dag med en enkelt overnatning, måtte blive i 4 dage.

Forbindelsen med Brynhild startede som planlagt 1. maj, dog ikke med maksimal hastighed, men med en overfartstid omkring 40 minutter, hvilket jo stadig er en væsentlig reduktion i forhold til Sulan's måske 1 time og et kvarter. Sulan er dog stadig i drift og har foretaget nogle ture med fragt.

Lunderne og riderne sås der ikke meget til og i hvert fald kom riderne meget sent i gang med redebyggeriet, ligesom det ved slutningen af måneden kun var få rider, der så ud til at ligge på æg.

April 2006.   I slutningen af måneden kom lunderne, som de også skulle efter kalenderen. Dog ikke i så store mængder. Det var lidt mere spredt over dage og ikke, som det kan ses, en bestemt dag i stor mængde.

Det er igen besluttet at privatisere sejladsen til Mykines. Denne gang bliver det med et andet fartøj end Sulan. Ved en prøvesejlads med Brynhild, som fartøjet hedder, kom man til Mykines på 23 minutter! Det bliver en væsentlig reduktion i forhold til den time og et kvarter, som Sulan normalt kan gøre turen på. Et sådant hurtigt gående fartøj bevæger sig på en helt anden måde i søen, så måske er der mange, der bliver sparet for søsygen!

Februar 2006.   Allerede en uge inde i måneden, var der mange suler på plads på deres hylder, hvor de kunne høres og ses som om sommeren, forsvare deres redeterritorium og hilse på deres mage.

Januar 2006.   25. januar var halvdelen af de på Mykines værende mennesker ude på á Rogve, for at hilse sulerne velkommen. For i følge traditionen er det den 25.ende januar, at sulerne vender tilbage. Og de svigtede ikke, der var en del suler at se. Det var det smukkeste vejr, sol og næsten vindstille.

2005

November 2005.    Natten mellem 11. og 12. november var det ekstremt dårligt vejr på Mykines. Flere af beboerne mindes ikke at have oplevet noget lignende. Vinden var fra nord og nordøst. Ingen ved, hvor stærk vinden var, for vindmåleren på fyret ude på Holmen havde ikke virket i flere uger. Men man regner med, at vindstyrken har været oppe omkring de 50 m/s. Og da den tillige kom fra den retning, der i bygden er den mest voldsomme, var det en meget urolig nat for beboerne. Nogle ruder blev slået itu, en dør blev suget ud og der skete skader på et græstag, ligesom nogle af de ellers meget solidt fastbundne både ved landingspladsen, forskubbede sig.

September 2005.    2. september var man efter gråsuler på nordsiden af Holmen og fik 550.

5.september var man efter gråsuler på Flattirangur og fik 68.

August 2005.    Det har været et katastrofeår for de fleste søfugle i år.

Der er kun beretning om iagttagelse af 7 lunde sildbærere overhovedet. De fleste, der har haft deres gang på Mykines i mange år og kender fuglene, har ikke set en eneste og der har da heller ikke været set eller hørt en eneste lunde unge. De store lunde lande var helt uddøde i begyndelsen af august, hvor man ellers skulle have set i tusindvis af sildbærere og hørt ungernes fine pippen.

Der er kun set én terne unge i den lille flok på måske 100 terner, som helt unormalt holdt til på fjeldet lige vest for broen på Mykines Holm. Der var ingen ynglende terner på Holmen og måske nogle enkelte, der forsøgte oppe i Haugen.

Lomvierne, der ellers havde været set i rimeligt stort antal flere gange i løbet af sommeren havde meget få unger. Flere steder, hvor der plejer at være livlig aktivitet og masser af pippen fra ungerne i begyndelsen af august, var der ingen fugle overhovedet.

Riderne, der kom meget sent i gang og fortsatte redebygningsforsøgene helt ind i slutningen af juni, fik ikke en eneste unge på vingerne. Den sidste unge, som man vidste om, fandtes på Mykines siden i Holm Gjogv lige under broen. Den var alt for sent udviklet i forhold til kalenderen, havde stadig kun dun, da den normalt skulle have haft fjer og være begyndt på flyveøvelserne. Og lørdag den 13.ende august kunne det konstateres, at også den ikke klarede det.

Sulerne så ud til at klare sig ligesom mallemukkerne så ud til at få unger, der kunne klare sig, men dog i underkanten af det normale.

Tejsterne var der mange af, blandt andet holdt der 16 til ved landingspladsen. Især et par var genstand for megen interesse, da de havde rede tæt ved opgangen og ofte kunne ses sidde på taget af pakhuset med fisk i næbbet og vente på at menneskerne havde passeret, Så det par har nok været de mest fotograferede tejster på Færøerne i år.

Der var mange måger i bygden, men ungerne så afkræftede ud, nogen kunne knapt flyve og der blev fundet flere døde forskellige steder.

Der blev ikke med sikkerhed set unger af almindelig kjove og der var ikke ret mange voksne i Haugen ligesom de fortrak tidligt. Storkjoverne så ud til at have fået unger som normalt.

Der var mange skærpibere i bygden og i Haugen og almindeligt med stenpikkere.

Hvad årsagen til al denne elendighed er, er usikkert. Men faktum er, at det var et ualmindelig koldt og blæsende i forsommeren og det er også et faktum, at der har været meget lidt vækst i havet og mængden af fiskeyngel er på det lave niveau, der også blev målt i begyndelsen af 1990'erne, da der også var meget dårlige år for især lunden (og for det færøske fiskeri).

Juli 2005.    Man ser stadig meget lidt til lunderne og der er ikke fleyget ret mange. Der er set en del døde unger i lundelandet Lamba.

Riderne ser heller ikke ud til at have det for godt. Der er set en del døde unger.

Der blev i juni set en del lomvier, men det ser ikke ud til, at der er så mange, der har lagt æg, som normalt.

Juni 2005.    Selv om der er mange rider, er de, som omtalt for maj, sent på den. Der er mange der ikke ser ud til at have lagt æg, selv om de har indtaget redepladser og også bygget rede,. Nogen steder er det måske op mod halvdelen af riderne, der blot står på deres tomme reder. Og man ser også nogen, der stadig forsøger at bygge rede, helt ind i sidste del af juni, hvilket er meget sent og unormalt.

23. juni var der ventet kongeligt besøg af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Der havde været livlig aktivitet i bygden, der var ryddet op, der var gjort pænt til besøget og der var opsat flagstænger.
Men vejret var for dårligt. Der var en del vind fra den mest ugunstige vindretning for helikopteren, som de ellers skulle være kommet til Mykines med. Man havde sagtens kunnet sejle. Der var ud over kronprinseparret ventet omkring 30 journalister og fotografer, der skulle være kommet med båd. Et antal der ellers havde overskredet det antal mennesker, der var på Mykines besøgsdagen.
Og som skæbnens ironi, var det den 24. det smukkeste vejr. Næsten vindstille og sol fra en skyfri himmel fra morgenstunden af.

Lunderne ser man næsten intet til foreløbigt. Enkelte dage har de fløjet lidt i ring, Men ikke i særligt stort antal. Enkelte dage har der dog været en del at se på havet.

Også i år ser det ud til at ternerne har en dårlig, for ikke at sige, slet ingen ynglesæson. Det svarer til meddelelser fra andre steder på Færøerne. Som noget helt nyt og netop derfor unormalt, har ternerne, måske op mod 200, samlet sig ude på Holmen, på det nøgne fjeld lige vest for broen. Her plejer de ellers først at samle sig i begyndelsen af august og da med deres unger. Men nu er de dér en og en halv måned for tidligt. Og der gør ikke meget af sig. Når de ellers er der i august måned, er de stadig meget aktive med at jage fjender væk. Men i år ænser de ikke besøgende på Holmen.

Maj 2005.    Riderne var kommet til normal tid og var begyndt at bygge reder, men det hele gik helt i stå, da der kom flere dage med meget koldt og blæsende vejr. Og indtrykket var herefter, at det hele herved blev forsinket flere uger. Der var ellers mange rider og tydeligt flere end der var sidste år.

April 2005.    Lunderne kom nogenlunde til normal tid, uden at det dog var den helt store "landkoma" dag.

Sulerne ser stadig ud til at have det godt. Der bliver stadig flere Uti á Bølið.

Februar 2005.    Allerede en uge inde i feruar, var der næsten lige så mange suler på hylderne, som om sommeren.

Januar 2005.    De første suler blev i år set nogle dage før 25. januar, deres "normale" ankomsttidspunkt. Den 25. var de fleste af bygdens beboere ude på Rogve i det pæneste vejr, for at hilse dem velkommen.

2004

August 2004.    Den 3. begyndte restaureringen af Mindesmærket, efter at der blandt andet ved lotteri arrangeret af Lions på Vagar, var skaffet tilstrækkelige midler til arbejdets udførelse. Det er planen, at der skal laves kopier af tavlerne, der ellers hænger i kirken, ligesom oplysningerne på disse skal føres op til dags dato.

4. august sås de første lundepiser, lundeunger, men der ser ud til at være stor spredning på lundepisernes flyvefærdighed i år, for selv midt i måneden blev der iagttaget døde, kun dunklædte lundeunger i lundelandet Lamba, selv om der stadig var rimelig trafik af lunder, der så ud til at kunne komme med rimelig størrelse og mængde tobis i deres næb.

11. og 12. blev der iagttaget en dagpåfugleøje sommerfugl, formentlig bragt til Færøerne af de, indtil da, fremherskende østlige og sydøstlige vinde.

28. august var ca. 40 mand på Holmen i det smukkeste vejr efter gråsuler og fik omkring 500.

Inden for de første dage af måneden, tømtes mange af lomviernes hylder, og der er stor usikkerhed angående de ellers mange lomviers ynglesucces, for der har kun været få unger at høre. Men så sent 14. august sås der stadig enkelte steder enkelte unger.

Riderne har det slet ikke godt. De voksne er stadig på rederne, men unger er der næsten ingen af. Storkjoverne er der mange af i år og de ser ud til at tage rigeligt for sig af rideunger. Ligeledes er der de steder, hvor man nemmest kan følge riderne, ikke flere reder med to unger i. De få steder, hvor det har været tilfældet i år, er den anden unge nu forsvundet.

I begyndelsen af august kunne der betragtes en lidt besynderlig adfærd for en havfugl! Havterner fløj lavt hen over grønsværen og jagede insekter på bedste svalemaner! Om det er en helt ny adfærd for havterner er ikke kendt. Er det udtryk for fødemangel? Men der var dog kun to terner (ad gangen?), der sås fouragere på denne måde. Der er stadig ikke iagttaget en eneste flyvende havterneunge de steder, hvor de ellers samler sig på denne tid af året.

Alt i alt ser der ud til, at være krise blandt fuglene på Mykines i år. Der er heller ikke med sikkerhed set nogen unger af almindelig kjove, som ellers plejer at forfølge deres forældre på samme vis, som de voksne forfølger lunder, rider og terner, for at få noget at æde.
Men det ser ikke ud til, at det er et lokalt fænomen for Mykines!
I en artikel: A giant ecosystem that has functioned for millions of years has begun to break down, omtales forholdene i England, Orkney og Shetland. I denne artikel berettes om en katastrofal ynglesæson for havfuglene i år. Tilstanden tilskrives den globale opvarmning, med tydeligt forhøjet havtemperatur.
Klik her, for at komme til den originale artikel:
http://news.independent.co.uk/uk/environment/story.jsp?story=546129

Juli 2004.    I slutningen af måneden forsvandt lunderne igen, ligesom sidste år! Og fleygningen gik helt i stå. Der var kun meget få fugle på land, men man så dog stadig sildbærere.

Lundefangsten ser ud til at gå nogenlunde i år. Ikke de helt store fangster, men jævnt hen, selv om der flere dage har været så lidt vind, at fuglene ikke er fløjet i ring og derfor heller ikke har været til at fange.

Riderne ser ikke ud til at have det godt i år. Der er mange tomme reder og de unger, der er, er sent på den. Der er kun ganske få ridepar, der har to unger.

Der er heller ingen terner, der yngler på Holmen i år og det ser heller ikke ud til, at der er nogen i Haugen. Der er en lille flok terner, der holder til på Holmen, på det nøgne fjeld tæt på broen, formentlig fugle der har mistet deres unger og der er ingen unger iblandt.

Igen i år ser antallet af lomvier ud til at være i vækst de steder, de plejer at yngle, men endnu i slutningen af juli, er der ingen unger at høre. Så det bliver spændende, om det store antal fugle, giver et tilsvarende stort antal unger.

Juni 2004.    Der var besøg af landsstyremanden for de små øer, Jógvan við Keldu. Der var møde med bygderådet og der blev blandt andet drøftet planerne om at lave ny landingsplads i Hellis Gjogv øst for den nuværende. Der skal laves vej derover, således at man kan køre lige til en ny kaj. I vinter blev der lavet bølgehøjdemålinger. Der er stor vanddybde det planlagte sted, hvilket skulle gøre det muligt at komme med større skibe end den nuværende Sulan og få større gods på land, uden alt det besvær, det er under de nuværende forhold ved Landingspladsen. Der er dog ikke udsigt til, at arbejdet bliver sat i gang lige med det samme, tidligst næste år.

Maj 2004.    Riderne kom sent i gang med at bygge rede og lægge æg. I en periode var de helt væk, selv om det ikke var dårligt vejr. Årsagen til dette er ukendt.

April 2004.    Enkelte lunder blev iagttaget en til to uger før normalt, hvor de jo plejer at komme 27. april. Og egentligt "landkoma" indtraf før normalt, men alligevel så det ud til, at den egentlige æglægning startede senere end normalt.

Antallet af suler ser stadig ud til at være i vækst, omend langsom og indtrykket er, at der bliver flere og flere Uti á Bølið, ligesom der er tæt besat på de forskellige hylder.

Januar 2004.    Sulerne, som jo normalt siges at ankomme til Mykines 25. januar, var tidligt på den i år, idet der allerede 10. januar blev iagttaget flere.

Sidst på måneden blev der set en hejre og flere gange sås stor regnspove på Mykines Holm.

2003

September 2003.   Den 9.ende var man efter gråsulerne i det fineste vejr og fik omkring 500. Der deltog omkring 40 mand i fangsten.

I slutningen af måneden, blev der ved flere lejligheder iagttaget en hejre.

August 2003.   26.ende var man på Flattidrangur og fik 38 gråsuler. Indtrykket var, som det også fremgår af nedenstående, at også her var det hele lidt sent på det, med stadig mange unger med dun, der derfor ikke blev taget. Den normale fangst på Flattidrangur ligger på 48 til 50 gråsuler.

Der er noget helt galt med fuglene i år.

Der har ikke været fleyget lunder i august måned overhovedet! Det forlyder, at situationen med lunderne er den samme på Island, på Shetlandsøerne og i Lofoten i Norge. Der er dog stadig sildbærere hen mod midten af måneden. Der er set en del døde lundeunger i lundelandene, men der er også set fuldt udviklede og flyvefærdige unger søgende deres vej mod havet. Det er indtrykket af ungernes ernæringstilstand er meget varierende i år.

Alt ser ud til at være sent på det i år. Lomvierne ser ud til at have rimelig ynglesucces, men så sent som i midten af august, er der stadig unger på hylderne, selv om det hurtigt tynder ud. Normalt regner man jo med, at lomviungerne forlader hylderne omkring Olai, 29 juli.

Riderne har det heller ikke for godt, og der en del døde unger i rederne. De første flyvende rideunger blev set omkring 10. august, hvilket er en til to uger senere end normalt. Men alt i alt ser det dog ud til, at der er et gennemsnit på lidt mindre end én flyvefærdig unge for hver anden rede.

1. august og de følgende to dage var der usædvanlig stor brænding for sommertiden og derfor kunne båden Sulan kun sejle én tur af de planlagte 6.

Juli 2003.   Lundefangsten begyndte med ganske normale takter. Der blev fleyget 100 til 200 fugle pr mand.

Der var nogen dage med megen regn og så ændrede alt sig! Fra omkring midten af juli blev vejret varmt. Der blev sat varmerekord for Færøerne med 26,4 grader målt på Vagar Floghavn. På Mykines blev der målt 22 grader selv hen under aften.

Og lunderne, fleyge fuglene, forsvandt! Der var kun yderst få fugle at se. Det var de gamle rugende fugle, der skiftede plads og efterhånden kom sildbærerne også til. De så ud til at bære pæne tobis og der blev ikke set døde lunde unger i lundelandene. Men fuglefangsten gik helt i stå! Fleyge mændende vendte hjem med 10 til 12 fugle efter en hel dag. Alle mulige og umulige fleygepladser blev afprøvet, men ingen fik nogen fugle. Til sidst opgav man helt at forsøge, da der ikke var nogle fugle der fløj i ring.

Riderne, som godt nok kom sent i gang, så i en periode ud til at udvikle sig helt normalt, men så i slutningen af måneden, fra omkring den 25.ende juli skete der radikale ændringer. Rideungerne døde i rederne og de voksne lod selv små levende unger være være alene i rederne, hvilket er helt unormalt. Der plejer altid at være en voksen tilbage, for at passe på ungerne. Nogle unger så ud til at være næsten flyvefærdige, men så gik alt i stå og antallet af voksne fugle i ridebjergne blev unormalt lille. Hvordan det kommer til at ende, er det endnu for tidligt at spå om, men det ser ikke godt ud.

Der er heller ingen terner der yngler på Holmen i år og der er kun 3 små grupper i Haugen. Det ser imidlertid ud til, at ungerne får nok af føde, for der er en livlig trafik hen over Bygden af terner bærende de små tobis, som lunderne mister, når de bliver angrebet af den almindelige kjove ude over lundelandene.

Lomvierne er talrige de steder, hvor de plejer at yngle, men man hører ikke de fine tretonige ungekald, som man ellers skal høre i slutningen af juli måned.

Juni 2003.   Den 15. juni blev der fundet en forkommen fiskeørn i den nordlige del af bygden. Den døde kort tid efter at være fundet. Det skal være 13.ende fund af fiskeørn på Færøerne siden 1850.

I år så det ud til at gå efter normalen for denne måned. Der var ikke noget ekstremt vejr og fuglene passede deres dont med at holde æggene varme.

Maj 2003.   Lige som sidste år kom riderne sent i gang med at bygge rede og lægge æg og der var større spredning på æglægningstidspunktet end i mere normale år. Måske var en af årsagerne, at vejret var meget koldt og blæsende og det medførte også at lunderne kom sent i gang.

April 2003.    En sortbrystet bynkefugl blev set på Mykines 15. april. Sidst en sådan blev set på Mykines var i 1909.

Vejret i april måned var ualmindelig smukt, næsten ingen nedbør og en hel del sol og lunderne kom som forventet.

2002

August 2002.   Det pæne vejr med nedbør langt under normalen, fortsatte ind i det meste af august og der var flere steder på Færøerne, hvor der var vandmangel. Men ikke på Mykines. Åen gennem bygden er aldrig, efter hvad der vides, blevet tørlagt, selv om vandføringen efter lang tids tørke ikke er stor. Men den har altid været stor nok til at dække bygdens behov.

Lundefangsten blev efter den underlige start normal og den samlede fangst lå på et niveau som sidste år.

Lunderne så også ud til at have fået rimelig ynglesucces. Men man så ikke særlig mange lundeunger. Men det er også normalt, når vejret er godt. Da ser det ud som om ungerne hurtigt kommer ud på havet og ikke forvilder sig i åløbet eller ind i bygden på grund af elektrisk lys.

De rider der havde fået unger i juli havde rimelig succes med at bringe deres unger føde og en stor del kom på vingerne, selv om antallet af lagte æg og udklækkede unger var langt under normalen.

Juli 2002.   Alt i alt pæn sommer med nedbør langt under normalen og mange smukke dage med næsten ingen vind og og en hel del sol.

Det ser fortsat ikke godt ud for riderne. Der er kommet unger, men ikke mange. De der er kommet ser dog foreløbig ud til at have det godt og få nok af føde.

Lunderne veksler meget i antal. Der har været flere dage med rigtig mange lunder på land, men efter nogle iagttageres mening, er der ikke så mange, der bærer tobis, selv om de tobis der bæres, dog ser ud til af være pæne og store.

Fangsten af lunder svigter foreløbig i år. I følge fleygemændene, flyver lunderne så underligt i år. Om det er den forholdsvis svage vind eller hvad vides ikke, men det samme meldes fra andre øer, hvor der fleyges lunder. Fangsten har derfor været forholdsvis beskeden.

Igen i år ser solsorten ud til at have unger, for den er set mange gange med mad til sine unger, men de er endnu ikke set.

Juni 2002.   Vinter ved højsommertide! Søndag den 2. juni blev det meget dårligt vejr. Om natten til mandag op til 32 m/s og stor brænding. Så stor, som det ikke engang ses hver vinter. Næsten alle riderederne i de lavtliggende fuglefjelde blev skyllet i havet. Planter og græs blev afsvedet af den stærke vind og det kom flere steder til at se helt efterårsagtigt ud.

Maj 2002.   Det ser helt ejendommeligt ud med riderne i år. De er måske 14 dage senere til at lægge deres æg og det er langt fra alle, der har dannet par og bygget rede, der har lagt æg. Det er måske kun i halvdelen af rederne, der er æg.

Lunderne ser man ikke meget til og selv efter de gode takter i april ved "landkoma", ser der ud til at være færre end sidste år.

April 2002.   Efter traditionen kommer lunderne på land på Mykines 27. april. I år var de én dag forsinket! Der havde været en del lunder at se i dagene op til den traditionelle dato, men vejret havde været dårligt i flere dage. Men 28. april satte lunder i tusindtal deres fødder på Mykines igen, efter formentlig ikke at have haft fast grund under fødderne i omkring et halvt år. Der var mange samlet på vandet om eftermiddagen og hen under aften begyndte de at flyve i ring og satte sig i "lundelandene" i et meget smukt vejr.

2001

August 2001.   De gode takter for fuglene i juli holdt ved og samlet har året 2001 været godt for fuglene.

Riderne fik den succes de så ud til at have i juli og også mange lundeunger kom af sted.

Der blev dog ikke iagttaget solsorteunger, selv om det havde set ud til, at et solsortepar i bygden havde unger i deres rede i slutningen af juli.

Juli 2001.   Foreløbig ser det ud til at året 2001 er godt for fuglene.

Der er ualmindelig mange regnspover og går man op i udmarken møder man de første allerede i den øverste del af indmarken.

Det ser ud til, at der er flere lomvier end i mands minde. De sidder tættere end sidste år og flere steder, hvor der ikke før har været iagttaget lomvier. Og man hører nu jævnligt ungernes kalden.

Lunderne ser også ud til at være talrige. Der har været mange på land omend fangsten ikke endnu har været den store, blandt andet fordi der har været så lidt vind, at lunderne ikke er fløjet i ring.

Også i juli er der set korsnæb. Således 8. juli to korsnæb i Udmarken. Og siden er der ved flere lejligheder set et par ved landingen.

Juni 2001.   I flere dage blev der iagttaget nogle korsnæb i bygden.

2000

August 2000.   Det ser ud til at året 2000 har været et godt år for fuglene.

Mange rider har haft to unger og har der været to unger i en rede, ser det ud til at begge er kommet på vingerne, således at der formentlig i gennemsnit er kommet mere end en unge på vingerne fra hver riderede i år.

Der blev endvidere ved havnen og fra broen, iagttaget i alt 6 reder med 3 unger i hver og også i disse reder så det ud til, at alle unger kom på vingerne.

Der har været mange lunder på land og sildbærerne så ud til at kunne få nok af store og gode tobis, så også for dem har det været en god ynglesæson.

Fleygemændene har også fået gode fangster, omend vejr og vind ikke altid har været det bedste for dem.

Der har været flere lomvier end der har været i mange år og de er iagtaget steder, hvor de ikke i mands minde har ynglet før. Men det ser dog ikke ud til, at der har været ret mange lomviunger.

Sulerne ser ud til at fastholde den langsomme, men sikre fremgang de har vist de sidste år og det ser ud til, at de er ved at indtage steder, hvor de ikke før har ynglet.

Desværre har ternerne slet ikke ynglet på Mykines Holmur i år. Der er kun et par små kolonier i Haugen.

Fuglene i Udmarken ser ellers også ud til at have haft en god ynglesæson og der har været flere end der har været de sidste år.

10. juli 2000.   Fra en båd umiddelbart syd for Mykines blev der iagttaget en pukkelhval.

Juni 2000.   I et par dage blev der iagttaget en tornhalesejler på Mykines, hvilket er den første registrering på Færøerne.

25. juni 2000.   Der blev iagttaget en pukkelhval nord for Mykines Holmur, et til to hundrede meter fra land.